Den dobbelte tråd :: kea.dk
Det sker

Den dobbelte tråd

Hvad sker der når kreativitet er et led i inklusionsprocessen? Viser videndeling og samarbejde nye veje for projekter? Og kan det tilsammen bidrage til udvikling hos mennesker og i erhvervslivet? Disse spørgsmål vil dagen søge at besvare, med udgangspunkt i to års praktisk integrationsarbejde i Ishøj, Rødovre og indre København.

I TRÅD MED VERDEN er arrangør og vært, og vil fortælle om de bemærkelsesværdige resultater, der er opnået i de snart to år, som projektet har kørt. Projektet har som formål at bruge kulturbårne håndarbejdsteknikker til at skabe unika-produkter til danske designere. Derved skabes et rum for samvær, inklusion og udvikling for den gruppe af primært midaldrende indvandrer- og flygtningekvinder i projektet. Vi ved, at projektet har gjort en positiv forskel både for dem og for de designere, der har fået adgang til unikt håndværk.

Eksterne samarbejdspartnere og oplægsholdere er inviteret for at tydeliggøre sammenhænge og vejen frem for denne type integrationsprojekter, der både løfter den enkelte kvinde, den enkelte unge og disses familier ind i en sammenhæng og ind i samfundet, og giver kreative kræfter nyt blod og inspiration.

Danmark har en unik position indenfor mode og design, og vi mener at det er tid til at kaste lys på en anderledes talentudvikling, der er med til at udvikle og på sigt bevare helt særlige evner og arbejdspladser.

Se program her

Kommenter nyheden

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster