Intelligente smykker, der gør en forskel :: kea.dk
Det sker

Intelligente smykker, der gør en forskel

KEA-studerende fra Smykker, Teknologi og Business er gået sammen med studerende på Datalogi og har skabt 11 produkter, der bygger bro mellem wearables og design. Nogle fokuserer på fælleskabet og historien mellem mennesker, mens andre har en medicinsk tilgang, såsom førstehjælp og afspænding.

En halskæde der kan oplade din mobil ved hjælp af kinetisk energi. Et stressdæmpende halssmykke med indbygget varme, der blidt masserer akupressurpunkterne i din nakke. First bond, et armband, men til den vordende far, så han kan følge med i babys bevægelser inde i mors mave.

Kort sagt meningsfulde smykker, der forener teknologi og smukt design. Sidstnævnte – æstetikken - er en sjældenhed, når det kommer til ’wearable devices’, selvom der blev solgt 84 millioner enheder alene sidste år. I øvrigt et marked, der skønnes at vokse til det tredobbelte i 2019 med 245 millioner solgte enheder.

Smarte ure og fitness trackere dominerer i øjeblikket markedet for wearables, men de har en kort levetid, hvilket resulterer i enorme mængder affald. KEA studerende har en bæredygtig tilgang. Og ved at gøre smykkerne meningsfulde både i forhold til æstetik og funktion, kan de holde brugernes interesse i længere tid, og derfor tilbyde en mere bæredygtig løsning.

Det gælder fx armbåndet limitless, der kan registrere epileptiske anfald og derefter kontakter din familie samtidig med, at det informerer personerne omkring dig i, hvordan de bedst hjælper. Det er ikke bare smart – det giver en helt anden frihed for unge med alvorlige sygdomme som fx epilepsi.

Eller ringen der vibrerer let, når en af dine kære tænker på dig.

DELTA Idemolab er partner på projektet og hjælper de mest lovende projekter med at få luft under vingerne og blive til salgbare produkter i form af sparring og konsulenttimer.

"Det har været en utrolig proces at arbejde med de studerende. At kombinere smykker og teknologi for at skabe meningsfulde produkter er en udfordring i sig selv, men de har også udarbejdet koncepter, lavet grundige brugerundersøgelser og ikke mindst skabt funktionelle prototyper, der gør en forskel i folks liv. Smykker er næsten altid betydningsfulde, fordi de fx gives som en gave, men de studerende har skabt noget, der også er nyttigt og langtidsholdbart og resultaterne overgår langt mine forventninger – især indenfor en tidsramme på 7 uger. Jeg er virkelig imponeret, og jeg kan ikke vente med at afsløre deres kreationer, " siger Vanessa Julia Carpenter, Technology Experience Designer IdemoLab 

Udstilling og spændende talks

Træd et skridt ind i fremtiden og oplev de nyeste kreationer indenfor intelligente smykker til KEAs netværksarrangement ‘Jewellery of Tomorrow’på KEA Guldbergsgade 29N 2. Juni fra 17:00 til 19:00.

Her kan du høre fire forskellige talks om innovative tilgange til Wearables og selvfølgelig opleve de studerendes produkter på helt tæt hold.

Vi serverer vin, lækker fingermad og god networking. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Program:

16:00: Wearable Tech Picnic at Guldbar, registration and warm up.

17:00: Welcome from KEA & IdemoLab, DELTA

Keynotes: Trends and gaps in jewellery-like devices by Research, Designer & Artisan Yulia Silina

Innovator 101 - the journey of "Jewellery of Tomorrow" by KEA student & event manager Herine Tsui

17:30 - 18:20: Jewellery Catwalk Show, Networking, Exhibitions, Foods & Drinks

Keynotes: Nano-textiles: on aesthetics of imperceptibility by Tincuta Heinzel, Researcher at Nottingham Trent University

The story of a wearable tech start-up by Nikolaj Nielsen, Founder of Sarita CareTech

18:45 - 18:50  Closing Remarks by Director of KEA Design, Mette Harrestrup

18:50 - 19:00 Networking

 

Klik her for registrering 

 

Se mere på Instragram

Kommenter nyheden

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster