KEA ansætter docenter som det første erhvervsakademi :: kea.dk
Det sker

KEA ansætter docenter som det første erhvervsakademi

Som det første erhvervsakademi i Danmark ansætter KEA otte docenter – erhvervsakademiernes svar på professorer.

Det er netop blevet offentliggjort, at KEA er blevet positivt institutions-akkrediteret.

”Det glæder mig, at KEA nu er blevet akkrediteret. Det betyder, at man har fået skabt velfungerende systemer, der borger for en høj kvalitet og relevans af uddannelserne. Det er der god grund til at være stolt over,” siger Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Institutionsakkrediteringen er en milepæl i KEAs historie, som samtidig bliver affyringsrampe for et tiltag, der skal gøre KEA og ikke mindst KEAs studerende endnu skarpere, nemlig ansættelsen af otte docenter.

”Når vi ansætter otte docenter, er det for at gøre den nyeste viden mere tilgængelig for de studerende og for det erhvervsliv, som KEA uddanner til. Det skal ske gennem udviklings- og innovationsprojekter på højt niveau, og det bliver docenternes vigtigste opgave at drive disse projekter,” siger Thomas Rasmussen, Forskning- og innovationschef på KEA – Københavns Erhvervsakademi.

Arbejdet med at omsætte ny viden kommer til at ske i et meget tæt samspil med brancherne og relevante forskningsinstitutioner, og docenternes profiler dækker de vigtigste udviklingsområder på tværs af KEAs uddannelser.

Docenterne ansættes inden for KEAs fire fuldtidsprogrammer DIGITAL, BYG, TEKNIK og DESIGN med følgende profiler:

DIGITAL

•                          Design Thinking, Innovation og New Tech

•                          IT-Sikkerhed: kryptografi og sikkerhed i softwareudvikling

BYG

•                          5D – fremtidens digitale byggeri og bygninger

•                          Ledelse og produktivitet i byggeriet

TEKNIK

•                          Energi – energioptimering og grøn energi til boligen

•                          Automation – teknologi og produkter til Industri 4.0

DESIGN

•                          Wearables og æstetisk teknologi

•                          User-experience og designantropologi

Kommenter nyheden

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster