KEA vinder Hackathon 2018 :: kea.dk
Det sker

KEA vinder Hackathon 2018

Efter 24 timers intens battle kunne et hold Computer Science-studerende kalde sig vindere af Hackathon 2018.

Ikke færre end 130 it-specialister overværede Eimantas Levanavicius, Inga Bakijanova, Jannek Bossen og Morten Eskildsen vinde Hack it 2018 og 25.000 kr.

Deltagerne som udover KEA kom fra blandt andet ITU og DTU skulle arbejde med forskellige cases stillet af danske virksomheder herunder Danske Bank.

”Det er som et 24-timers maraton for din hjerne. Jeg nød at arbejde med de forskellige cases som var både interessante og udfordrende,” siger Inga Bakijanova fra Computer sciensce på KEA.

Det samme gjaldt Eimantas Levanavicius også fra Computer Science:

”Det bedste var networking og casene - de udvidede min viden om sikkerhed, og åbnede mine øjne for vidt forskellige muligheder for at arbejde med it-sikkerhed.”

Hack It foregik på DANSK IT's årlige it-sikkerhedskonference på KEA.

Kommenter nyheden

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster