Studerende skaber film til CPH:DOX :: kea.dk
Det sker

Studerende skaber film til CPH:DOX

Der var stor ros for grundighed og detaljer til de studerende på 1.semester på Multimediedesign-uddannelsen på KEA, der har skabt en række videoer til Everyday under CPH:DOX.

CPH:DOX er Skandinaviens største dokumentarfilmfestival og viser hvert år mere end 200 film fra hele verden i Københavns biografer. Everyday Project er et videounivers, som hører under CPH:DOX. Videoer om virkeligheden med fokus på almindelige menneskers ualmindelige historier.

De studerende skabte på relativt kort tid en række videoer til Everyday, der viser en anden virkelighed, end den der typisk bliver eksponeret i medierne.

Et samarbejde som Marie Ørbæk Christensen, Projektleder CPH:DOX for Børn og Unge har været glad for:

”Kendetegnene for de studerende har været, at de gør sig umage, og vi opfordrer netop til at folk tager mere stilling og er mere kritiske og dermed gør sig mere umage – uanset om man bruger smartphone eller dyre kameraer. Derudover har de en begejstring og passion, som er forbilledlig for brugerne på Everyday. Og så tror jeg også, det er en god mulighed for de studerende at samarbejde med eksterne – ikke mindst for at spejle sig i, hvad kunne det mon blive til, hvis jeg gik endnu mere ind i arbejdet med dokumentariske billeder og film.”

De studerende har arbejdet ud fra temaet Selvoptaget, Demokrati eller Den fortællende medvirkende.

Og vinderen blev filmen ’Demokratiets kunst’.

”Den kombinerede mange af de vigtigste elementer for en film: den har en vedkommende historie, en stærk interviewperson og tekniske virkemidler, som understøtter fortællingen. Og igen er der lagt et arbejde i detaljen og en grundighed og vedkommenhed, som gjorde, at det var den vi foretrak,” siger Marie Ørbæk Christensen, Projektleder CPH:DOX for Børn og Unge

Se de studerendes videoer her

Demokratiets kunst 

Eksperimentet youtube 

Nøgen på nettet  

Fitness først

Offline

Almindelige menneskers unikke historier

Everyday samarbejder med landets dygtigste dokumentarister, fotografer og historiefortællere, som tilbyder både online inspirationsvideoer og workshops over hele landet.

Har du en historie, du gerne vil fortælle, en holdning du gerne vil udtrykke, eller en vision du gerne vil realisere? Så gå ind på www.everydayproject.dk og find tips til gode fortællinger, how to-­guides til videoproduktion og motivationen til at give dig i kast med din egen historie. Upload videoen, del din hverdag og vær med til at sætte ord og billeder på din historie, så den kan blive en aktiv del af vores fælles historie.

 

 

Se mere om Everyday her

https://www.facebook.com/EverydayCPHDOX

Kommenter nyheden

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster