Tæt på virkeligheden :: kea.dk
Det sker

Tæt på virkeligheden

De studerende på tredje og fjerde semester af bygningskonstruktøruddannelsen på KEA – Københavns Erhvervsakademi er fortrolige med virkelighedens krav og forventninger. Så fortrolige, at deres semesterprojekter for nylig ved en udstilling blev underkastet eksterne eksperters og potentielle fremtidige arbejdsgiveres kritiske øjne.
Indlæser afspiller...

Af Ole Jeppesen

Read the article in english

Den gamle maskinhal summer af liv og sitrende spænding. KEA’s afdeling på Prinsesse Charlottes Gade, Nørrebro, har slået dørene op og ladt champagnepropperne springe. I dag skal fremtidens bygningskonstruktører fra linjens tredje og fjerde semester måles og vejes. Ikke af en sensor, for det er først til januar – men af det, der er værre: Virkelige politikere, embedsmænd og repræsentanter fra byggebranchen.

På plancher og skærme, i model- og i skitseform udfolder de studerende deres forslag til løsninger af opgaven. For tredje semester gælder det en tæt-lav-bebyggelse i Herlev. Et reelt byggeprojekt med en udstukket grund, bygherre og entreprenør. Fjerde semester skal skabe et flerfunktionelt byggeri, ligeledes i Herlev, bestående af et sports-college, et supermarked og en daginstitution.

Begge opgaveformuleringer er udformet som virkelige byggeprojekter med Herlev Kommunes byudviklingsplan som grobund. Der indgår dels konkrete byggegrunde, som kan erhverves af ejendomsudviklere, dels arkitekttegnede skitseforslag. Hele herligheden er et produkt af en undervisers afstressende, fysiske aktivitet:

”Det hele startede med en løbetur forbi en af de tomme byggegrunde ude i Herlev, hvor jeg bor. Hver gang, jeg løb forbi, blev der skabt en brik mere til puslespillet. Til sidst var undervisningsprojektet, de eksterne parter og receptionen på plads inde i mit hoved. Nu er det en realitet,” siger Michael Neldeberg, underviser og praktikkoordinator på KEA’s bygningskonstruktørlinje.

Højt niveau
Ved hjælp af imponerende animationer, rentegninger og udregninger afslører de studerende dels, at de har tag på virkeligheden – dels, at de ikke er bange for at vise, hvilket stof, de er gjort af. Adelina Nilsson fra fjerde semester på KEA’s internationale bygningskonstruktørlinje er stilsikkert klædt og ser lettet og tilfreds ud efter præsentationen foran de fremmødte:

”Projektet er en succes. Virkelighedsaspektet har gjort hele opgaven mere udfordrende, og præsentationen foran borgmesteren, ejendomsinvestorerne og de øvrige indbudte var i særdeleshed kronen på værket,” siger hun nikkende og fremviser stolt sit og gruppens projekt.

På grund af materialevalg har bygningsfacaden kamæleon-egenskaber. Den skifter med andre ord farve alt efter beskuerens position.

”Denne udstilling er en fantastisk mulighed for os, for vi får mulighed for at etablere netværk, skaffe praktikpladser – at blive set og hørt. Det er første gang, at KEA sætter alle sejl til på denne måde, men det bør ikke være den sidste. Arrangementer som dette placerer KEA blandt de bedste i København, hvilket er fuldt fortjent,” siger Adelina Nilsson, inden hun spankulerer hen for at tale med de fremmødte eksterne parter.

Godt nyt
En af dem hedder Rolf Andersson og bestrider posten som byggedirektør i bygge- og boligorganisationen KAB:

”Det er sjovt for en praktiker at se, hvad de studerende af i dag går og arbejder med. Det er særligt interessant, da projekterne arbejder med rumstore elementer [fabriksfremstillede bygningsmoduler, red.] og tager udgangspunkt i Herlev, hvor KAB arbejder i forvejen,” siger han – og fortsætter, mens han snupper nogle foldere og visitkort fra de studerende:

”Jeg har selv baggrund i Kunstakademiets Arkitektskole og kendte ikke meget til KEA i forvejen. Jeg må sige, at jeg er dybt imponeret over, hvad jeg har set. Jeg har aldrig før oplevet en lignende kvalitet ved projekter på tredje og fjerde semester. Mange af projekterne ville, hvis de blev opført som projekteret her, blive et enormt tilskud til byen,” mener Rolf Andersson, som håber at blive indbudt igen i fremtiden.

Det samme gør Jess Juul Nicolaisen, som er projektsælger i byggeselskabet Scandi Byg a/s.

”Disse projekter har ikke bare et strejf af realisme – de er realistiske og i høj grad realiserbare. Der er gjort nogle virkelig gode tanker rundt omkring. Selvfølgelig kan jeg få øje på detaljer, hvor der er plads til forbedringer, men jeg har også arbejdet konstant med emnet i mange år,” lyder skudsmålet fra projektsælgeren, som ikke kun er med for at uddele skulderklap til de studerende.

”Jeg er her også for at være med til at præge udviklingen inden for modulært og industrialiseret byggeri. Der findes en masse fordomme, fordi mange tror, at letbyggeri er ensbetydende med pavilloner. Et arrangement som det i dag er jo med til at vise, at letbyggeri er både inspirerende og bæredygtigt,” siger Jess Juul Nicolaisen.

Tak for tilliden

Jerry Petersen fra tredje semester har efter eget udsagn næsten ikke sovet i en uge. Han og gruppen blev så opslugt af opgaven, at alt andet blev sat til side:

”Semesterprojektet har været en kæmpe motivationsfaktor, fordi det er blevet til mere end bare en eksamen. Projektet bryder ud af skolens faste rammer og gør, at vi føler os værdsat fra KEA’s side. Mere af det fremover ville være yderst velkomment,” siger han.

Jerry Petersens gruppes projekt eksperimenterer med at gøre et rækkehus-projekt til en aktiv del af et rekreativt område – i stedet for blot at placere byggeriet med udsigt til området.

”I vores gruppe har vi fået lyst og overskud til at gå videre, end hvad opgavebeskrivelsen faktisk lagde op til. Resultatet er, at vi har brugt en masse ekstra krudt på designet – og at vi tilmed har fået flettet en masse byudvikling ind i løsningen. Projektet og den indbyggede anerkendelse af de studerende har indvirket positivt på min generelle tilfredshed med uddannelsen,” siger Jerry Petersen, som nu går hen for at snakke med Herlevs nye borgmester, Thomas Gyldal Petersen.

Med friske øjne
Borgmesteren, der tiltræder fra december, forlader senere gruppen af studerende med et imponeret ansigtsudtryk:

”Jeg deltager blandt andet i udstillingen, fordi jeg var nysgerrig for at se, hvordan mennesker, som ikke er fra Herlev, vælger at udforme projekter til Herlev. Mit indtryk er ovenud positivt. Jeg er meget betaget af den indsats, der er lagt for dagen. Det ligner for mig at se færdige projekter, som kunne implementeres i vores by her og nu,” mener han – og sætter trumf på:

”Jeg har bedt min forvaltning om at invitere nogle af grupperne ud til os for at præsentere projekterne for kommunaldirektøren, den tekniske direktør og andre relevante personer. Præsentationen er fra min side tænkt som en øjenåbner for, hvordan man også kan tænke byudvikling,” siger borgmesteren, der håber, at Herlev igen vil blive brugt som case på KEA:

”Det at bringe virkeligheden – og i dette tilfælde Herlev - ind i undervisningen gavner både os som kommune, fordi vi bliver lagt under lup, og de studerende, fordi opgaven er meget mere håndgribelig,” siger Thomas Gyldal Petersen.

En glad mand
Michael Neldeberg, som har taget initiativ til hele projektet, blotlægger grundtanken med ’den fine indpakning’ på projektpræsentationen:

”Vi markerer med dagens arrangement, at der ikke længere bør være noget, der hedder ’skuffeprojekter’. De studerendes arbejde er så godt og gennemført, at det skal bruges konstruktivt. Det giver virkelig god mening i disse krisetider at udnytte alle ressourcer optimalt i samfundsmæssig henseende. KEA’s studerende skal ikke stjæle jobs. De skal derimod komme med velplacerede indspark, der kan være med til sætte gang i en positiv samfundsudvikling herhjemme og i Europa,” understreger han.

Underviseren er ikke meget for at bruge store ord. Stærkt presset indrømmer han dog følgende:

”Det er gået rigtig godt. Jeg har overhørt en stribe samtaler mellem de studerende og de eksterne aktører, og det var dér, succesen i mine øjne kom helt i hus. At høre de studerende tage del i professionelle drøftelser og argumentere for valg og fravalg var det hele værd,” siger han.

Efter tæppefald bliver hovedparten af de studerende stående og siddende i en stor klump midt salen og nyder et glas champagne eller to. Store smil hele vejen rundt. En detalje, der giver Michael Neldeberg vished for, at arrangementet var en rigtig beslutning:

”Det er ikke sidste gang, vi gør det her. Fremover skal vi have endnu flere eksterne parter med. Investorer, borgmestrer, tekniske direktører fra kommunerne og mange flere. Det kommende projekt bliver sandsynligvis en stor renoveringsopgave. Alt for mange offentlige bygninger har stærkt brug for at blive optimeret med henblik på energiforbrug, drift og vedligehold. Vi har brug for som samfund at bruge vores penge på andet end olie og kul. Der kan vi med fordel byde ind med nogle kvalificerede input til kommunerne,” når Michael Neldeberg at sige, inden batteriet på journalistens diktafon giver fortabt.

For hvordan standser man en ildsjæl?
Svar: Det gør man ikke.

Read the article in english

Kommenter nyheden

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster