Billeder fra Guldbergsgade 29N :: kea.dk
KEA life

Guldbergsgade 29N, 2200 Kbh N

Programområderne:

DESIGN: PBA i Design & Business, BA in design & business, E-design, Designteknolog, Design, Technology and Business.

TEKNIK: PBA i Optometri, Produktionsteknolog, Production Technology, PBA i produktudvikling og teknisk integration, BA in Product Development and Integrative Technology.


 

Naboerne på Guldbergsgade 

BÆST

BÆST er en restaurant med lige dele fokus på kød, økologi og etik. Her laves pizzaerne af surdejs-gæret mel og bages ved bragende 500 grader i den træfyrede brændeovn fra Napoli. Et sted, hvor mozzarella laves på lokal, økologisk mælk og formes i hånden – hver morgen. Hvor charcuteri er noget, man selv laver på det bedste økologiske svinekød, der kan opstøves i Danmark, ja, måske Europa. 

MIRABELLE

Mirabelle er mest spisested, meget bageri, en del takeaway og en smule deli; Mirabelle favner bredt og imødekommer mange ønsker fra havregrød til aftenmenu, dagens friske pasta, brunchtallerken og egne specialiteter som charcuteri og frisk mozzarella fra BÆST – eller blot en kaffe og en croissant i farten fra takeawaylugen.

Fra et lille hjørne i køkkenet på restaurant Relæ i Jægersborggade udviklede Mirabelle sig i 2014 til selvstændigt økologisk bageri med café, takeaway og restaurant på Guldbergsgade.

BRUS

I et gammelt jernstøberi og lokomotivfabrik i København kører motorerne igen. De to fyre bag bryggeriet To Øl og baren Mikropolis er gået sammen om at skabe Brus - en brewpub, restaurant, butik og bar i det mest livlige og alsidige kvarter i København. Brus er et legende mødested for øl-elskere, mikrobryggere og sultne sjæle, som har lyst til en social oplevelse og eksperimenterende mad og drikkevarer.

EMPIRE BIO

 

Empire Bio slog i 2001 dørene op til en ny stor biograf, hvor komforten var i højsædet og biograftiderne adskilte sig fra alle de andres. 
Ægte biograffans vil nikke anerkendende til Empire Bios valg af luksussæder med dobbelte armlæn inkl. kopholder og masser af benplads ved alle rækker (hele 1,20 meter). Bageste række i hver af de fire største sale er "kysserækker" med dobbeltsæder. Empire viser både de store og de smalle film.



RES-RES

Res-Res er bæredygtig mode til kvinder, mænd, børn og deres hjem. Jo, mere vi ved, desto mere ansvarligt kan vi handle. På Res-Res arbejder de hårdt på hver dag at gøre mode og design tilgængelige for bevidste forbrugere i hele verden. De mærker der forhandles stræber efter at forbedre modebranchen - brands med fokus på Respekt for Ressourcer, menneskelige såvel som miljømæssige ressourcer og af en enestående kvalitet. Vi bliver klogere hver dag, og denne viden kan vi bruge i de valg, vi træffer.

ZENZ

Zenz er Danmarks​ største bæredygtige og økologiske frisørkæde med 50 frisører fordelt på syv saloner – herunder den i Guldbergsstrædet. Filosofien er at opfylde enhver kundes behov for skønhed med respekt for sundhed og miljø. Der er fokus på økologi, fairtrade og bæredygtighed, og Zenz har i mange år været frontløber for at mindske brugen af sundhedsfarlige og allergifremkaldende produkter i frisørbranchen, og producerer selv svanemærkede produktserier. Hos Zenz kan man trygt farve sit hår og tage baby med uden risiko for giftige kemikalier.

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster