Hvilken uddannelse? :: kea.dk
Studie- og Karrierevejledning

Studievalg

Træf det rigtige valg - få hjælp af en studie- og karrierevejleder

Noget af det vigtigste for et godt studieforløb er, at du vælger et studie, der passer din faglighed og dine personlige kompetencer.

Er du i tvivl om, hvilken uddannelse, du skal vælge, kan du bruge værktøjerne på ug.dk, og du kan tale med Studievalg København og e-vejledningen.

 

Hvilken uddannelse skal jeg vælge?

For at få mest ud af din studietid på KEA, er det vigtigt, at du vælger den uddannelse, der bedst matcher din personlige og faglige profil.

Se alle KEAs fuldtidsuddannelser her

Du er velkommen til at kontakte studievejledning@kea.dk med spørgsmål om studieindhold og -miljø. Du kan også møde op til vores åbent hus arrangementer - KEA CONNECT - som vi afholder to gange om året, typisk i marts og november. Her kan du møde undervisere og studerende fra alle KEAs uddannelser, se eksempler på studenterprojekter og tale med studie- og karrierevejledere. Det vil klæde dig godt på til at træffe det rigtige valg for dig.

Læs mere om KEA CONNECT her

Du kan også kontakte en af KEAs studievejledere. Find din studie- og karrierevejleder her

At studere på KEA

På KEA kan du tage en 2-årig erhvervsakademiuddannelse eller en 3½ årig professionsbacheloruddannelse, målrettet erhvervslivet.

Uddannelserne er på fuld tid, og du skal regne med at bruge ca. 40 timer om ugen på din uddannelse. Den skemalagte undervisning udgør en mindre del af et fuldtidsstudie. Du skal bruge langt mere tid på forberedelse, som du selv skal planlægge og projektarbejde, som du planlægger sammen med din gruppe. I løbet af din uddannelse på KEA kommer du sandsynligvis til at bruge en stor del af din tid med at løse store og små projekter i grupper. Projekter, der skal løses i grupper kan vare fra få uger til et helt semester.

Vi lægger stor vægt på, at de studerende er studieaktive. Det vil sige, at du deltager i uddannelsesforløbet efter reglerne i studieordningen, du deltager aktivt i undervisningen og i projektarbejdet, forbereder dig, afleverer opgaver tiden og deltage i prøver.

Du kan altid tale med din studie- og karrierevejleder om dine muligheder for at gennemføre uddannelsen eller til at forstå reglerne på uddannelsesområdet.

Fra uddannelse til job

En uddannelse på KEA er det næste skridt i din karriere, og sigter mod at du starter i job i erhvervet, når du er færdig med uddannelsen.

Imens du uddanner dig, er det vigtigt at have et relevant studiejob, som kan give dig god indsigt i det erhvervsliv, du skal ud og arbejde i efter din uddannelse, et vigtigt netværk og gode referencer.

I forbindelse med din praktik, vil en særlig praktikvejleder hjælpe dig med at få en praktikplads og ligeledes kunne hjælpe dig med eventuelle problemer under praktikforløbet.

Når du har taget en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, eller en 3½ årig professionsbacheloruddannelse, kan du gå direkte i job.

Hvis du har en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, kan du søge ind på en 1½ årig top up på KEA og blive professionsbachelor. Det kan du gøre lige efter, du har bestået din uddannelse, eller efter du har brugt din uddannelse i erhvervslivet et stykke tid.

Med en professionsbachelor er det muligt at læse videre, men mulighederne er begrænsede.

 

eVejledning og UG

eVejledning er en landsdækkende mulighed for at få anonym vejledning om uddannelse og job. Du kan få vejledning dag, aften og weekend på telefon, chat og mail. eVejledning tilbyder også digitale møder, som du nemt kan deltage i. Du kan også finde eVejledning på sociale medier, hvor du kan få relevante nyheder om uddannelser, uddannelsesvalg og jobmuligheder. På UddannelsesGuiden finder du forskellige værktøjer, du kan bruge i dit valg af uddannelse. 

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster