Finpuds din søgeproces :: kea.dk
Bibliotek

Finpuds din søgeproces

Sådan kommer du i gang med søgeprocessen.

 

Step 1 – Biblioteksbasen

Log på biblioteksbasen med dit CPR-nr og din 4-cifrede kode (ofte de 4 sidste cifre i dit CPR-nr).

Søger du på et emne, søg da i fritekst. Søger du efter en bestemt bog, så søg på forfatter eller titlen. Du kan bruge ”?” til at trunkere ord eller navne med, skriver du f.eks.:

Ste? i forfatterfeltet, får du f.eks. vist resultaterne: Steen, Steve, Steinar osv.

Er du i tvivl om titlen på den bog din underviser talte om i timen, kan du prøve at trunkere. F.eks. i titelfeltet: den gode? får du både: Den gode opgave, Den gode præsentation, Den gode skole.

 

Step 2 – Digitalt Bibliotek

Find log-in til det Digitale Bibliotek på Fronter. Find dit uddannelsesområde under Digitalt Bibliotek og se en liste over de databaser, der er målrettet dit studie. Følg log-in vejledningen under hver database.

 

Step 3 – Spørg på bibliotek, i skranken

Sidder du stadig fast i processen, kom forbi Guldbergsgade og spørg en af os.

 

Stadig på bar bund?

Har du været igennem de tre ovenstående steps og føler at du sidder fast i søgeprocessen/ikke har nok litteratur/kilder til dit projekt/opgave så har du mulighed for at maile til biblioteket på bibliotek@kea.dk.

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster