Guidelines II :: kea.dk
Forskning & Innovation

GUIDELINES II

Det øgede fokus på miljøforhold og socialt ansvar i tekstilindustrien har skabt behov for en forstærket indsats på området. Mange virksomheder, designere og studerende har et stort ønske om at få indsigt i og forståelse for de hertil knyttede problematikker, og mangler redskaber til at integrere den miljømæssige og sociale ansvarlighed i deres produktion.

På trods af eksisterende vejledninger og redskaber som målrettes ovennævnte område, har virksomheder stadig svært ved at finde deres tilgang og komme i gang på en konstruktiv måde. Specielt fordi eksisterende redskaber ikke er målrettet mode- og tekstilbranchen, men derimod ofte er generelle.

GUIDELINES II er bygget op omkring beklædningsindustriens værdikæde for at anskueliggøre i hvilke led, der kan foretages specifikke tiltag, men også for at vise, at en ansvarlig tilgang til tøj og tekstil foregår i alle led, og ikke blot i produktionsfasen.

GUIDELINES II indeholder aktuelle cases, introduktioner, skemaer og spørgeguider - indrammet af en ny mere brugervenlig tilgang. Denne praksisnære tilgang tager direkte afsæt i de behov, der er opstået i branchen; hvordan kommer virksomheden i gang – hvad er processen, hvis man ønsker en mere social ansvarlig tekstil- og beklædnings produktion. Endelig er der lagt stor vægt layout og grafik - for at gøre bogen lettere tilgængelig og inspirerende for læseren.

Bestil bogen her

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster