PBA i produktudvikling og teknisk integration :: kea.dk
Uddannelser

PBA i produktudvikling og teknisk integration

DRØMMER DU OM AT ARBEJDE MED PRODUKTUDVIKLING OG NYE TEKNOLOGIER?

Professionsbacheloruddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration, er en ”top-up” til erhvervsakademiuddannelserne, indenfor installation, automation, energi, produktudvikling/produktion, og it/elektronik.

Uddannelsen giver dig analytiske, metodiske og praktiske færdigheder som sætter dig I stand til at integrere og styre et produktudviklingsforløb inden for det tekniske område. Produktudvikling skal i denne sammenhæng forstås bredt - dvs. udvikling af fysiske produkter, koncepter eller tekniske ydelser. Teknisk integration betyder, at du lærer at sætte din faglighed i spil i samarbejde med andre faggrupper, og at du får indsigt i alle produktudviklingens faser.

En lille del af uddannelsen er inddelt i 3 studieretninger afhængig af din adgangsgivende akademiuddannelse:

  • Udvikling af produkter og produktion – for produktionsteknologer

  • Automation og installation – for automationsteknologer, energiteknologer, vvs-installatører og el-installatører

  • It/elektronik – for it-teknologer

I undervisningen lægges der vægt på problemorienteret projektarbejde hvor du lærer gennem arbejdet med konkrete problemstillinger du selv har defineret, eller som du har afgrænset i samarbejde med en virksomhed.

Studiets indhold og opbygning

5. semester:
Teoretisk produktudvikling (15 ECTS),
Faglig produktudvikling og design (7 ECTS)

6. semester:
Bæredygtig produktudvikling (7 ECTS), 
Tværfaglig produktudvikling og design (18 ECTS),
Valgfag (5 ECTS)

7. semester:
Praktik (15 ECTS),
BA-projekt (15 ECTS)

Eksamener

Der er seks eksamener, hvoraf tre er interne og tre er eksterne.

På 5. semester er der to eksamener – en intern skriftlig og en ekstern, som består af en mundtlig eksamen, hvor det afleverede projekt forsvares. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

På 6. semester er der to eksamener – en intern skriftlig og en ekstern, som består af en mundtlig eksamen, hvor det afleverede projekt forsvares. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

Efter praktikophold på 7. semester er der en intern skriftlig eksamen. Der gives karakter efter 7-trins skalaen.

7. semester afsluttes med et bachelorprojekt, som dækker hele uddannelsens pensum. Der udarbejdes et projekt, og der er en mundtlig fremlæggelse, som bedømmes eksternt. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen.

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster