Studieform :: kea.dk
Uddannelser

Studieform

Undervisningen er hovedsageligt er baseret på tværfaglige projekter.

Et projekt kan være et bygge- eller anlægsprojekt, som den studerende bruger et eller to semestre på at løse. Projektarbejdet foregår i grupper og er det centrale omdrejningspunkt for undervisningen. Det er også projektet den studerende går til eksamen i.

Projekterne er tværfaglige. Det vil sige, at alle fag er involveret i at udarbejde projektet. De studerende planlægger og styrer projektarbejdet selv, men støttes af den almindelige teoriundervisning, der så vidt muligt relaterer sig direkte til projektet.

Informationssøgning via fx biblioteket og internettet i øvrigt er også en vigtig del af projektarbejdet.

Alle klasser har et skema, hvor de kan se, hvornår den enkelte lærer er i klassen. I starten af semestret er der typisk en stor del teori, mens læreren senere på semestret typisk fungerer som projektkonsulent. Som konsulent hjælper læreren de studerende med de problemer, de har med projektet.

På byggetekniker går du de første 3 semestre sammen med bygningskonstruktørstuderende inden du går i praktik og skriver afgangsprojekt.

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster