PBA i smykker, teknologi og business :: kea.dk
Uddannelser

PBA i smykker, teknologi og business

Omdrejningspunktet for uddannelsen er smykker. Både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologier, men i meget høj grad også hvorledes smykker konceptualiseres, produceres, markedsføres og sælges nationalt som internationalt. Vi fokuserer også på Wearable Technology, Makers Movement og The Quantified Self set i forhold til fremtidens smykkeindustri.

Du vil arbejde med design af smykker, produktudvikling, business, æstetik, materialer, koncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdi- & forsyningskæde. Kort sagt du får kendskab til hele processen fra idé til solgt smykke.

Undervejs i dit studieforløb har du en tæt kontakt til erhvervslivet. Du løser opgaver i samarbejde med virksomheder, og kan dermed afprøve dine færdigheder i praksis og få brugbare erfaringer med arbejdslivet i branchen. Således har du allerede som studerende på KEA – PBA Smykker, Teknologi og Business grundlagt en praksisnær tilknytning og et netværk til branchen. I løbet af din uddannelse kommer du til at besøge både virksomheder som uddannelsesinstitutioner i ind- og udland – eksempelvis i forbindelse med rejser, praktik og udveksling.

Teoretisk, praktisk og metodisk lærer du selvstændigt at tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag indenfor smykker. F.eks. hvilken funktion smykker har, emotional design, bæredygtighed samt materialevalg i forhold til smykkers form og æstetik.

Du lærer at arbejde med f.eks. 3D-print, prototyper, produktion både hvad angår unikasmykker og massefremstilling. Med udgangspunkt i værdi- og forsyningskæden lærer du at analysere koncepters økonomiske bæredygtighed på markedet samt at optimere produktions- og logistikprocesser. Du kan ende med at arbejde som smykkedesigner, brand designer, brand coordinator, jewellery management, 3D-consultant/designer/developer, production coordinator, prototype consultant and developer, jewellery designer/engineer, social media coordinator, production sales administrator, retail customer consultant.  

Studiets indhold og opbygning

1. semester: 
Smykker og redskaber (15 ETCS)
Redskaber og materialer (15 ETCS)

2. semester: 
Business og marked (15 ECTS)
Smykkekoncept (15 ECTS)

3. semester: 
Form og æstetik (15 ECTS)
Metode og kommunikation (15 ETCS)

4. semester: 
Business og innovation (15 ECTS)
Smykker, koncept og identitet (15 ECTS)

5. semester:
Business og kunder (15 ECTS)
Smykker og innovation (15 ECTS)

6. semester:
Praktik (30 ETCS)

7. semester:
Fra idé til færdigt produkt (15 ECTS)

Bachelorprojekt (15 ECTS)

 

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster