Digital Marketing :: kea.dk

Digital Marketing

Start: 2018

Tidspunkt: 9:15 - 16:30

Sted: Frederikkevej 8, 2900 Hellerup

ECTS point: 5

Pris: 9.500,- inkl. forplejning

Spørgsmål stilles til:

Pernille Borg
E-mail: pebh@kea.dk 
Tlf.: +45 2374 1437

Tilmelding >

Kom hele vejen rundt om digital marketing

Der er næppe et emne, der har fyldt mere i marketingverdenen de seneste år, end digital. Og det kommer ikke til at fylde mindre i fremtiden. Din viden om emnet er derfor væsentlig for dine karrieremuligheder og ikke mindst evnen til at tale med, når kampagnestrategien lægges.

Digital Marketing kommer hele vejen rundt. Fra udviklingen af strategier til opfølgning på identificerede KPI’er. Du får redskaberne til at lære målgruppen og dens adfærd bedre at kende, og du lærer, hvordan du målretter din digitale markedsføring til de rigtige mennesker.

Digital Marketing er et godt udgangspunkt for enhver, der arbejder med digital markedsføring eller ønsker det.

 

Fagligt indhold

Digital Marketing er en kombination af teori og praksis. Du vil få en teoretisk forståelse for digital marketing, men vi bruger mange værktøjer, der er praktisk anvendelige i din hverdag. Og så får du også en introduktion til de mange digitale medier – både paid, owned og earned.

Her er en liste over nogle af de emner og værktøjer, du bliver klogere på:

  • Digital strategi
  • Digital kampagneplanlægning
  • Sociale medier
  • Medieindkøb
  • Big data/social data
  • SEO (søgemaskineoptimering)
  • SEM (søgeordsmarketing, Adwords)
  • Retargeting, display, affiliate
  • Google analytics, test
  • CRM, email marketing

 

Undervisning

Undervisningen vil foregå som holdundervisning med en kombination af teori, praktiske eksempler, cases og opgaver. Underviserne har spidskompetence på deres områder og mange års relevant brancheerfaring.

 

Udbytte for virksomheden

Medarbejderen vender tilbage med en styrket forståelse for Digital Marketing, der fra første dag vil kunne skabe konkret værdi. Den nye viden vil kunne inddrages i sammenhæng med optimering af lead-generering, e-handel, øget trafik, kommunikationsopgaver og digitalisering af kundeservice funktioner - både i nye projekter og som opdatering af eksisterende løsninger.

 

Eksamen

Du arbejder med en synops med en konkret problemstilling, gerne fra egen virksomhed. Synopsens er på tre sider og tjener som udgangspunkt for den mundtlige eksaminering.

 

Målgruppe

På bureau: Kontaktfolk, projektledere og konceptudviklere, der vil ha’ en stærkere digital baggrund, den nyeste viden, samt metoder til samarbejde med både kolleger og kunder.

I virksomheder: Marketingansvarlige, projektledere og e-handelsansvarlige, der ønsker at skabe bedre resultater med digitale aktiviteter og gerne vil være bedre klædt på til samarbejdet med eksterne leverandører.

 

Udtalelser fra tidligere deltagere

"Jeg valgte KEAs diplommodul i Digital Marketing for at få en praktisk viden omkring de digitale marketing-redskaber der findes i øjeblikket, og hvordan de bedst kan aktiveres for at tiltrække nye kunder. Uddannelsen levede i høj grad op til mine forventninger og har hjulpet mig til at fastslå, hvordan vi kan skabe relevant indhold, der rammer kunderne på de medier de færdes på. Kurset lærte mig desuden hvordan der kan måles og optimeres på initiativerne og hvordan kunden bedst ledes hen til at gøre et løb. Oplægsholderne er meget kompetence og der er virkelig gode muligheder for dialog hele vejen igennem."
Kenneth Christensen, Nordic Brand Manager, PPG Scandinavia

”I dag kan man som marketing ansvarlig ikke komme uden om digitale medier. Jeg valgte at deltage på KEA’s Diplom modul i Digital Marketing for at udvide min marketing værkstøjskasse så jeg kan arbejde struktureret med at øge trafikken til virksomhedens website, sikre en høj page rank samt lave handleplaner for data opsamlet i Google Analytics. Undervisningen er kompetent udført og det har helt klart været inspirerende at gennemføre modulet og skrive synopsis på relativt kort tid.” - Mimi, FLSmidth

”Diplom modulet Digital Marketing på KEA har været en uvurderlig hjælp til at starte min egen virksomhed op, fordi jeg som webdesigner, både kan markedsføre mig selv og nu også tilbyde mine kunder det. Det er smart!”

”Jeg arbejder til dagligt med både hjemmesider, Facebook og nyhedsbreve, men på kurset fik jeg sat disse discipliner ind i en større sammenhæng – både teoretisk og i praksis. Det har givet mig overblik og derved mulighed for at tænke mere strategisk og struktureret.”

 

Undervisere

Ole E. Andersen

Underviser og faglig ankerperson på modulet

Cand.scient soc. (sociolog) fra Københavns Universitet. Ekstern lektor i markedskommunikation og forbrugeradfærd på CBS siden 1984. 12 år i analysebranchen, 5 år i Dansk Reklame Film og 6 år som rektor for Den Danske Reklameskole. Underviser desuden på Københavns Universitet og Medie- og Journalisthøjskolen. Forfatter til bøgerne ”Nye kurver i medielandskabet” (2005) ”Reklamekampagnen” (2009), ”Forstå forbrugerne” (2011) og ”Moderne markedsføring” (2014).

LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/ole-e-andersen/0/55b/7aa 


Per Christiansen


Per er VP Brand Marketing (Momondo & Cheapflights) og Global Media Buying at Kayak. Han leder et team af mennesker med ansvar for globale marketingstrategier, kampagner, medier og indsigt, partnerskaber og aktiveringer, indhold og sociale medier. Christiansen bidrager regelmæssigt til markedsføringsbegivenheder og award juryer, og er for nylig blevet tildelt Årets Markedsfører 2016 i Danmark, er medlem af M List og har for nylig modtaget høj anerkendelse af kampagnen 'momondo - The DNA Journey’

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/perchristiansen/ 

 


Peter Svarre


Peter har arbejdet i 20 år med user experience, sociale medier, web metrics, online markedsføring og digital strategi. Han er forfatter til bogen “Den perfekte storm” og medforfatter til bøgerne ”online kommunikation” og ”10 digitale strategier”.

Tidligere var Peter Partner og User Experience Director  i Hello Group, derefter arbejdede Peter i en årrække som Director of Digital Strategy hos det digitale bureau In2media og senest som Director of Marketing hos Bang & Olufsen . 

I dag er Peter selvstændig og en eftertragtet herre, både som foredragsholder og som konsulent, hvor han hjælper virksomheder med at løse deres digitale marketing- og forretningsudfordringer.

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/petersvarre/ 

 


Mette Bierbum Bacher

 

Mette er Head of Social hos Mindshare. Hendes speciale er rådgivning af kunder på sociale medier. Hun har seks års erfaring inden for området og har især arbejdet meget med strategi, rådgivning og eksekvering på sociale medier for store FMCG kunder. 

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mettebierbumbacher/


Søren Kjær Nielsen

Underviser i SEM

I mere end 15 år har Søren været ansat indenfor online salg, markedsføring og ledelse hos fx. Alt Om København (AOK), VisitDenmark, Hotel.dk, Dancenter/Danland og Hewlett-Packard. Hjælper nu både danske og internationale virksomheder med online internationalisering som partner i MakesYouLocal.

LinkedIn: http://www.linkedin.com/in/sorenkjarnielsen


Peder Rudbeck

Underviser i SEO, Google Analytics/eyetracking

Cand IT. i Digital Design og Kommunikation. Peder har mange års erfaring med User Research for en lang række internationale virksomheder som bl.a. Danfoss, Danisco, SKF og Novo Nordisk. Har herudover været ansvarlig for optimering af en lang række e-commerce hjemmesider.
 Underviser i User Research og e-commerce på Bachelor uddannelsen i e-Concept Development samt på diplommodulet Customer Insight.

LinkedIn: http://www.linkedin.com/in/pederrudbeck


Tom Bang

Underviser i Kampagneplanlægning,  Brief af bureau, ROMI

Tom Bang (Cand. Merc. EMF) har arbejdet med Digital Marketing siden midten af halvfemserne, hvor Tom skrev en af Danmarks første kandidatafhandlinger om internettet som medie. Tom har erfaringer fra både bureau-, medie- og annoncørsiden.  Han har på sit CV blandt andet; Co-founder og Direktør i WPP-bureauet Outrider, Managing Director i Ad Pepper Media UK og Digital Annoncechef hos Berlingske Media. Tom har undervist inden for digital marketing og medier på blandt andet CBS/HD, Reklameskolen og ved diverse kursusudbydere  – samtidig er Tom en flittigt anvendt foredragsholder inden for nye trends omkring digital marketing og medier. 

LinkedIn: http://www.linkedin.com/in/tombang


Peter Loell

Underviser i data-drevet online markedsføring

Director i Resolution, der er en del af Omnicom Media Group i Danmark. Peter har arbejdet med marketing generelt i 21 år og online markedsføring specifikt i 10 år.

Han har en skummel fortid på reklamebureau, tv station og som ”traditionel” medieindkøber bag sig, førend han bevægede sig ind på området for data drevet markedsføring.

Har arbejdet med næsten alle brancher og kundestørrelser, og beskriver sig selv som digital pedel med speciale i problemløsning.

LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/peter-loell/0/ab9/271


Jeppe Lehrmann


Jeppe er til dagligt ansvarlig for GroupM’s digital indkøbs enhed [m]PLATFORM Services. Her leder han et team af digitale specialister og hjælper kunder med strategi og rådgivning indenfor digital markedsføring.

LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/jeppe-lehrmann-77a89221


Frank Bøggild


Frank er advokat og partner hos Kromann Reumert og specialist i retssager og IP-relaterede forhold hos Kromann Reumert. Han beskæftiger sig i særlig grad med markedsføringsret, reklameret, produktefterligninger, designret, kendetegnsret, erhvervshemmeligheder, e-handel, persondataret, forbrugerret og distributionsforhold. Han har ført over 200 retssager, inkl. 25 højesteretssager, og fungerer jævnligt som voldgiftsdommer i erhvervsretlige tvister. Frank Bøggild har skrevet bogen ”Markedsføringsloven” sammen med Erling Borcher og bogen ”EU varemærkeret” sammen med Kolja Staunstrup.

I samarbejde med: