Om diplomuddannelsen :: kea.dk

Diplomuddannelse i Digital Konceptudvikling

Diplomuddannelsen er en praktisk orienteret og branchenær statsanerkendt efteruddannelse indenfor marketing, digitale medier, e-handel, strategi, forretningsudvikling og design.

Få en digital vision med hjem til bureauet eller dit job i virksomheden. Hvordan kan dit job og dine løsninger blive smartere helt praktisk? Kan viden om nye digitale trends, gladere kunder, visionære koncepter og strategier gøre en forskel for dig?

Viden og undervisning fra de bedste i branchen

På diplomuddannelsen benytter vi os af et bredt netværk af professionelle undervisere med speciale indenfor de forskellige områder. Undervisningen er i vid udstrækning case-baseret kombineret med relevant teori og analyse værktøjer. Målet er, at det skal være direkte implementerbart i deltagerens egen virksomhed.
  

Mål

Målet er at tilføre deltagerne den nyeste viden indenfor området samt teoretiske værktøjer til at analysere og optimere indsatsen indenfor det enkelte område og implementere det i egen profession og virksomhed.

Opbygning

Diplomuddannelsen består af selvstændige moduler, der hver især afsluttes med en skriftlig eksamen. Alle moduler er indrettet, så de kan tilpasses netop din virksomhed. 

En fuld diplomuddannelse svarer til et års fuldtidsstudie. Hvert modul er et selvstændigt forløb, der afsluttes med et eksamensprojekt indenfor fagområdet. 

Et uddannelsesmodul strækker sig over 1 til 3 måneder med 30 timers undervisning - fordelt på 1 dag om ugen - således at det er muligt at passe sit normale job ved siden af. Diplomuddannelserne er nemlig målrettet personer, der allerede arbejder med området, og som ønsker at styrke deres kompetencer og netværk i branchen.  

Hvert modul har et omfang af 5 ECTS. En fuld diplomuddannelse svarer til 9 moduler samt et afgangsprojekt på 15 ECTS og udløser 60 ECTS. De enkelte moduler starter op løbende.


Studieordning

Studieordning for Diplomuddannelsen i Digital Konceptudvikling >> 

Samarbejdspartnere

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med brancheorganisationerne: FDIH, Kreativitet & Kommunikation, Danish Design Association, Dansk Detail, Dansk Mode og Tekstil og e-mærket.  


Udtalelse fra tidligere deltager

”Nu har jeg gennemført to moduler på uddannelsen. Fælles for dem begge har været dygtige og inspirerende undervisere, spændende gæstelærere og engagerede medkursister. En af diplomuddannelsens helt store styrker er bredden i de tilbudte moduler. Der er moduler for enhver interesse eller fagligt behov.” - Forår 2014

 

 

I samarbejde med: