Udtalelser fra tidligere deltagere :: kea.dk

Udtalelser fra tidligere deltagere

”Jeg deltog i Digital Projektledelse i foråret 2015, og har været rigtig glad for forløbet.
Vores underviser var god til inddrage hans egne erfaringer, hvilket var med til at give en super balance mellem teori og virkelighed.
Alle deltagere var gode til at komme med eksempler fra deres verden, så der var en fin meningsudveksling på forløbet.
Det har generelt været fedt at følge et forløb, som giver en ny viden, man kan bruge aktivt i sit daglige arbejde.”

Sie K Jensen, Nørgård Mikkelsen

 

”Mange kurser giver en teoretisk viden om et emne, som kan være svær at bruge i praksis. Modulet Content Marketing har givet mig den teoretiske viden, men gennem hele forløbet har der samtidig været fokus på hvordan man kan omsætte denne viden i praksis ift. egen virksomhed. Der har været en god balance mellem cases, øvelser og teori, og undervisningen er foregået med høj kvalitet. Sidst men ikke mindst, så skal man til eksamen arbejde konkret med en Content Marketing strategi for egen virksomhed, hvilket giver et konkret udbytte både for mig som deltager, men også for min virksomhed. Kort sagt: stort udbytte, nemt at forstå, og nemt at arbejde videre med i egen virksomhed.”

Jeppe Høiby, Pensam

 

”Jeg deltog i modulet Content Marketing i efteråret 2014. Uddannelsesforløbet havde en god blanding af teori, praktiske opgaver og gæsteforelæsere fra den virkelige verden. Det gav mig en god fornemmelse for hvilke muligheder, der ligger i Content Marketing. Og det har været overraskende let at videreformidle mulighederne til mine kolleger og inddrage dem i det daglige arbejde.”

Steen Wahl, Nørgård Mikkelsen

 

”Modulet Strategi og forretningsudvikling har været en stor inspiration! På modulet fik vi en masse simple men effektive værktøjer til at forstå, skabe og formidle den gode forretningsmodel. På alle undervisningsdagene var der gæsteundervisere der delte ud af viden og erfaring. Alt i alt et lærerigt forløb som jeg klart vil anbefale til alle, uanset stilling og branche.”

Christian Thuesen, Magasin

 

”Modulet Digitalt Design har været utrolig lærerigt og inspirerende. Underviserne og oplægsholderne er meget kompetente og jeg blev glad i låget af de mange fede cases, de har delt med os. Efter hver undervisning var jeg sprudlende fuld af energi og digitale idéer. Jeg gik derfra med en værktøjskasse, som gør min arbejdsdag nemmere og sjovere.”

Lonnie Espersen, Tankegang

 

”Kurset i Cross Media Concepts var enormt inspirerende og udbytterigt for mig som konceptudvikler og UX designer, da jeg fik tidssvarende viden om de nye digitale tendenser og mediernes tekniske muligheder, som kan være uoverskuelige at følge med i og få greb om. Kurset havde et højt niveau og en fin balance mellem teori, praktiske øvelser og case gennemgang, og jeg følte mig fuld af nye idéer, som jeg efterfølgende har kunne omsætte i mit job og designopgaver.”

Marie, sundhed.dk

 

”I dag kan man som marketing ansvarlig ikke komme uden om digitale medier. Jeg valgte at deltage på KEA’s Diplom modul i Digital Marketing for at udvide min marketing værkstøjskasse så jeg kan arbejde struktureret med at øge trafikken til virksomhedens website, sikre en høj page rank samt lave handleplaner for data opsamlet i Google Analytics. Undervisningen er kompetent udført og det har helt klart været inspirerende at gennemføre modulet og skrive synopsis på relativt kort tid.”

Mimi, FLSmidth 

”Jeg har deltaget i modulet E-handel: Strategi og forretningsudvikling og blev beriget med fantastiske værktøjer og brugbare ideer, jeg kunne tage med hjem i virksomheden. Vores undervisere havde mange års erhvervserfaring og kunne sparre med os og forstår de udfordringer og muligheder vi selv kom med. Hver uge var der gæstelærer fra erhvervslivet, der fyldte rummet med energi og entusiasme. Jeg kan varmt anbefale modulet til enhver person fra alle brancher.”

Brian Mouritsen

 

”Nu har jeg gennemført to moduler på uddannelsen. Fælles for dem begge har været dygtige og inspirerende undervisere, spændende gæstelærere og engagerede medkursister. En af diplomuddannelsens helt store styrker er bredden i de tilbudte moduler. Der er moduler for enhver interesse eller fagligt behov.”

Lars Milbæk

 

”Ugen efter jeg havde været til eksamen i digital projektledelse var jeg til jobsamtale på den case, jeg brugte til eksamen. Til samtalen redegjorde jeg for, hvordan organisationen kan få en bedre struktureret planlægning af projektet, minimere spild og merarbejde samt øge arbejdsglæden gennem agil projektledelse. Jeg fik jobbet som projektleder.” 

 

”Diplom modulet Digital Marketing på KEA har været en uvurderlig hjælp til at starte min egen virksomhed op, fordi jeg som webdesigner, både kan markedsføre mig selv og nu også tilbyde mine kunder det. Det er smart!” 

 

”Jeg arbejder til dagligt med både hjemmesider, Facebook og nyhedsbreve, men på kurset fik jeg sat disse discipliner ind i en større sammenhæng – både teoretisk og i praksis. Det har givet mig overblik og derved mulighed for at tænke mere strategisk og struktureret.” 

 

 

I samarbejde med: