Er du på jagt efter en uddannelse fuld af frie rammer? Er du vild med entreprenørskab, innovation og kreativitet? Kom og find din frihed på KEA e-design.
Vi vil gerne invitere dig til en anderledes og utraditionel form for åbent hus. Vi har skabt en konceptuel event, der repræsenterer entrepreneurship & design uddannelsen som vi ser den.
Det der kendetegner e-designeruddannelsen er frihed. Frihed til at være kreativ, frihed til at iværksætte, frihed til at bryde rammer.
Vi vil bryde rammerne ved at give dig en anderledes oplevelse og lede dig gennem den proces vi ofte gennemgår i vores hverdag som studerende på e-design uddannelsen.
Har du også en interesse for iværksætteri, kreative løsninger, innovation og design, og ønsker en uddannelse der kan føre dig i mange forskellige retninger, så kom og oplev hvad e-designerne er.
Eventen finder sted onsdag d. 29. februar 2012 kl. 17.00-22.30 på Landskronagade 64-70, 2100 København Ø.
Dørene åbner kl. 17.00, hvor første introduktion foregår kl. 17.15 og anden introduktion kl. 18.45.
Der vil bl.a. være info fra studieleder Bo Pedersen , mulighed for at få indblik i, hvad tidligere studerende laver i dag, en rejse gennem processen kaos til helhed, lækre toner fra dj Christian Risom, bar, lounge og meget mere.
Håber vi ses.