Forretningsforståelse og digital strategi :: kea.dk

MODUL 2: Forretningsforståelse og digital strategi

Det bureau der bedst forstår kundens forretningsstrategi - og evner at omsætte den kreativt - vinder kunden. Modulets hybride udfordring bliver at få forretnings- og strategiforståelse ind i kreativiteten samt at åbne for mersalgsmuligheder til kunden gennem f.eks. implementeringsprojekter. Der vil være bureaukunder som gæsteundervisere for at få kundesynsvinklen, deres cases og præferencer helt tæt på.

•       Redskaber til forståelse af kundens forretnings- og marketingstrategiske udfordringer

•       Forståelse af kundens digitale strategi og digitale transformation

•       Kundens forretningsmodel

•       Kundens købscenter (vækst- eller omkostningsfokuseret)

•       Forandringsledelse og implementering hos kunden (bla. servicekontrakt)

•       Pitch og effektive strategiske møder med kunden - The art of the pitch

 

 

Henrik Jensen

Underviser og faglig ankerperson på modulet

Er PhD studerende på Roskilde Universitet. Forsker i innovation af forretningsmodellerne i medie- og bureau-verden. Har mere end 10 års erfaring som bureau CEO. Har bl.a. tidligere været Nordic CEO for de mere end 20 bureauer, som indgår i Dentsu Aegis Network i Norden. Modtog i 2015 Lommer legatet for projektet ”Hvordan ser fremtidens forretningsmodeller ud for de danske bureauer?”

www.linkedin.com/in/henrik-jensen-2494b824

JEPPE MADSBAD LAURITZEN


Jeppe er Nordisk Marketing Direktør i den globale spanske bank Santander. Med en fortid i Carlsberg, Tivoli, Danske Bank samt en tur på bureausiden er Jeppe en alsidig marketeer med meritterne i orden.
Jeppe har undervist på HA, HD og Cand Merc. uddannelserne og er yderligere en flittigt benyttet foredragsholder på diverse marketing kurser og seminarer. 
Jeppe har sæde i Rambuk-juryen, han er M-listet… og så er han fodboldtosse og far til 3 drenge.

https://www.linkedin.com/in/jeppe-madsbad-lauritzen-a82bb/

ANTHONY LIM


Anthony er Salgs- og marketingdirektør i Call me. Uddannet fra Copenhagen Business School (HD Afsætning) og har IAA Masterclass. Anthony har over 20 års erfaring med medie og marketing, både på kundesiden og bureau. Er fader til Call me’s kampagne: Tal ordentligt, som har haft 5 års fødselsdag i 2017. Kampagnen har vundet en lang række kommunikations- og effektpriser. Anthony har også opnået 2 gange M-Liste og nomineret til årets CMO 2016.

linkedin.com/in/anthonylim1973

MOGENS ØSTERGAARD


Stifter og partner i MyResearch, der hjælper bureauer og annoncører med indsigter og måling af KPI’er. MyResearch, der har eksisteret i 10 år, gennemfører diverse syndikerede brancheanalyser, herunder MyImage undersøgelsen, Trendanalysen og Medarbejderanalysen.

Før MyResearch var han administrerende direktør for Dentsu Aegis analyseenhed. Mogens er 47 år, cand.merc.mat. og far til 3 voksne teenagere.

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/myresearchmogens/

Stephanie Illgner


Stephanie har over 20 års erfaring fra førende FMCG virksomheder som Ferrero, The Coca-Cola Company og Royal Unibrew. I dag er hun Global Marketing Director Core Beer hos Carlsberg Group. Ved siden af arbejder hun i forskellige bestyrelser (f. eks. Dansk Annoncørforening og Doggy AB). Hendes kernekompetencer er strategisk markedsføring, branding, ledelse, kommunikation og innovation. Hun er oprindeligt fra Tyskland, men har de sidste 15 år boet sammen med sin mand og 2 børn i Danmark.

Linkedin: https://www.linkedin.com/in/stephanie-illgner-997a384/

I samarbejde med: