Nyheder :: kea.dk

3 // Introdag på HAP Hold 3

D. 15 september bød vi velkommen til det tredje hold på HAP bureauuddannelsen. Et stort hold på 21 deltagere blev tidligt fredag formiddag budt velkommen af alle underviserne og Tine Aurvig-Huggenberger fra Kreativitet og Kommunikation. 

Introdagen blev derefter bygget op omkring deltagerpræsentationer, modul introduktioner, forskellige sociale og faglige øvelser og rundet af med muligheden for at netværke over et stykke pizza og en øl.

Samme dag indledte gæsteforelæser Erik Rodin og modulansvarlige Christian Mouroux de første tre undervisningsdage på modul 1; Kreativitet. Det var lige på og hårdt for deltagerne, der til trods for at de ikke fik tid til at smide benene op i sofaen den weekend, kastede både god stemning og entusiasme over uddannelsens første dage. 

2 // HAP HOLD 2 DIMITENDER

HAP hold 2 dimitterede i tirsdags på Cannes Lion festivalen i 31 grader og høj sol. Den fælles KreaKom og TV2 stand "La Gold Plage" lagde rammerne for et godt arrangement, hvor kolde øl og rosé flød i strømme.

HAP 2 viste os endnu en dygtig skare af blandede bureauprofiler, der også afsluttede forløbet med flotte karakterer og stor ros til uddannelsen. 

Vi glæder os til at starte HAP 3 op til efteråret. Det tegner allerede til at blive det største hold siden start i 2015.

1 // Danish Internet Awards

HAP var repræsenteret ved dette års Danish Internet Awards der blev afholdt i flotte rammer i Den Sorte Diamant.

Fagansvarlig Sjur Østerberg Øverli overrakte prisen for bedste ”Cross Platform Content” til Bates Y/R og Mindshare for deres ”Faxe Kondi – er det sport?”.

Årets mest vindende bureau blev Molamil, hvis branddygtige founder Jorge Hernandez også modtog Pioneerprisen. Som det mest vindende bureau blev de derfor også de heldige vindere af en gratis plads på næste års HAP hold 3. Vi glæder os til at se dem blandt os.

I samarbejde med: