Kommunikation i praksis :: kea.dk

Kommunikation i praksis

StudieretningAkademiuddannelsen i Kommunikation og formidling
Omfang10 ECTS (obligatorisk fagmodul)
StedBallerup: WTC Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup







Ballerup

Aftenhold:
Undervisning kl. 17.15-20.45 på følgende dage:*

6/2, 20/2, 27/2,6/3, 13/3, 20/3, 3/4, 10/4, 17/4, 24/4, 1/5, 8/5, 15/5
Prøvedato: 29/5 2018
    

*Forløbet er tilrettelagt, så det er muligt at tage Præsentationsteknik før Kommunikation i praksis.


Daghold:
Undervisning kl. 8.30-15.30 på følgende dage:
23/1, 25/1, 6/2, 8/2, 20/2, 22/2, 6/3, 8/3
Prøvedato: 22/3 2018
Du har mulighed for at søge om SVU på dette hold

Pris5.400 kr.
ForplejningForplejning er ej inkluderet

Litteratur
Kommunikation i praksis (2013) af Heidi Andersen og Marianne Leth Jørnø (ISBN 9788759315880)

Hvem spiser boller i karry (2013) af Henriette Lundholt og Paul R. Metelman (ISBN 9788774248316)
AdgangskravKlik her for at se adgangskrav
Tilmeldingsfrist5 dage før kursusstart
TilmeldingKlik her for tilmelding
  

HVIS DIT BUDSKAB RAMMER FOLK VIL DE GERNE LYTTE!

Sig farvel til skriveblokeringer, få mere gennemslagskraft og bliv endnu bedre til at kommunikere dit budskab effektivt og positivt til din modtager!

På dette uddannelsesmodul får du kompetencerne til selvstændigt at arbejde med mundtlige, skriftlige og digitale kommunikationsopgaver – på et professionelt niveau. Vi arbejder med vidt forskellige genrer og kommunikationssituationer - lige fra breve, mails og sms'er til nyhedsbreve, brochurer og reklamer. Og ikke mindst arbejder vi med positiv og anerkendende mundtlig kommunikation.

På modulet får du en række konkrete værktøjer til at håndtere alt, hvad der har at gøre med dagligdagens kommunikation på arbejdet såvel som i alle andre sammenhænge. Ét er teorier i en bog – noget andet er at bruge dem i praksis og blive en dygtig kommunikator. Derfor lægger vi hos KEA vægt på, at teorierne skal være brugbare og nemme for dig at bruge i din hverdag – hvad enten det er på jobbet eller i andre aspekter af din hverdag.

Kommunikation i praksis er et obligatorisk fag, der knytter sig til Akademiuddannelsen i kommunikation og formidling, som du kan læse mere om her. 

INDHOLD

  • Planlægnings- og formidlingsværktøjer
  • Kommunikationsopgaven i praksis
  • Kommunikationspsykologi
  • Kommunikationsmodeller
  • Præsentationsteknik
  • Målgruppeorientering

UDBYTTE

  • Du får grundlæggende viden om kommunikationsfaget og lærer, hvordan du kan kommunikere mere hensigtsmæssigt i din hverdag
  • Du bliver klædt på til at kommunikere klart i forskellige sammenhænge, så dit budskab bliver forstået og positivt modtaget af netop dine målgrupper
  • Du får indsigt i kommunikationspsykologi og lærer, hvordan du håndterer konflikter og skaber trivsel og velvilje ved hjælp af din kommunikation
  • Du får redskaber til at skrive fængende, klart og korrekt. Vi ser på forskellige genrer og planlægger i høj grad undervisningen efter hvilke genrer de studerende beskæftiger sig med i deres hverdag. Det kan være alt lige fra referater og faktablade til præsentationer og mødeoplæg
  • Du lærer at målrette dit budskab til forskellige målgrupper og træffe det rette medie- og genrevalg ud fra en analyse af budskabet, afsenderen og modtageren
  • Du lærer at kommunikere, så du bliver set, hørt og forstået – hvad enten din modtager er kunde, kollega, chef eller medarbejder – på baggrund af effektive planlægnings- og formidlingsværktøjer
  • Du lærer at argumentere overbevisende samt at stille dig op foran en forsamling og ramme plet med dit budskab

HOS KEA FÅR DU DERUDOVER

  • Praksisnær undervisning på niveau for videregående uddannelser
  • Undervisere med både høj faglig viden og solid erfaring indenfor området
  • Et uddannelsesmodul på 10 ECTS, som kan indgå i en akkrediteret akademiuddannelse.


PRØVEFORM
Mundtlig eksamen på baggrund af kort projekt (8 sider)


LIDT OM UNDERVISEREN

Hanne Tornager har 15 års erfaring som selvstændig kommunikationskonsulent og har stærke kompetencer indenfor kommunikation, kulturforståelse og organisation. Hanne har arbejdet både internationalt og i Danmark med mange forskellige kunder; hun udvikler kommunikations- og mediestrategier og støtter i implementering foruden træner i forskellige kommunikationsværktøjer. Hannes uddannelsesmæssige baggrund tæller cand.scient.pol., en master i professionel kommunikation samt den journalistiske tillægsuddannelse.

Hanne har i efteråret 2016 undervist i Kommunikation i Praksis og Strategisk kommunikation på KEA Kompetence. Derudover har Hanne undervist alt fra ledere som unge under uddannelse i fag indenfor kommunikation og kultur. Hanne ser sig først og fremmest sig selv som facilitator i læringsrummet, hvor hun planlægger, at undervisningen er dynamisk og tager udgangspunkt i den enkelte deltagers felt, praksis og baggrund og kobler den med ny viden og teori.  



TILMELDING

Tilmeld dig Kommunikation i praksis

Ved tilmelding modtager du en automatisk genereret bekræftelse. Du er optaget på uddannelsen, med mindre du hører andet fra os. Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en indkaldelse med praktiske oplysninger som anvendt litteratur, vejviser, semesterplan mm.




KONTAKT


STUDIEADMINISTRATION

For spørgsmål vedr. modulopstarter, tilmeldinger, uddannelsesbeviser og andre praktiske spørgsmål vedr. KEA Kompetences deltidsuddannelser/efteruddannelser - kontakt:

Michelle Nielsen

E:
efteruddannelse-aau@kea.dk 
T: 4646 0500


STUDIEVEJLEDER

For spørgsmål vedr. uddannelsesvalg, optagelseskrav, realkompetence, merit m.m. – kontakt:

Joan Nielsson Mathiasen

E: 
jonm@kea.dk 
T: 2498 2010