En byggetekniker arbejder typisk hos rådgivende arkitekter og ingeniører, hos entreprenører og byggevareproducenter og i håndværksfirmaer.
Hos rådgivende arkitekter og ingeniører medvirker byggeteknikeren fx ved:
- detailprojektering og optegning af konstruktioner og installationer
- priskalkulation
- planlægning af byggeplads- og værkstedsproduktion
- tilsyn med arbejdet på byggepladsen.
Hos entreprenører, håndværksmestre og byggevareproducenter medvirker byggeteknikeren ved:
- udregning af tilbud
- planlægning og styring af arbejdet på byggeplads og produktionen på værksted/ fabrik
- tilrettelæggelse og gennemførelse af anlægsarbejder.