Undervisningen på Erhvervsakademiet er gratis, men den studerende må selv betale undervisningsmaterialer.
Bærbar pc
Bemærk, at alle, der starter på en uddannelse på KEA, Byggeri og Produktion, fra august 2011 selv skal medbringe en bærbar computer.
Det vil være muligt at oprette en leasingaftale gennem KEA, hvorved du sikrer dig, at din computer har den rigtige software, og at du har adgang til support. Ønsker du denne ordning, skal du betale et depositum og et fast beløb hvert semester.
Oplysninger om specifikationer og pris følger snarest.
Rammebeløb for øvrige udgifter
Erhvervsakademiet skønner, at følgende beløb dækker de samlede udgifter til køb af bøger, kompendier, materialer osv.:
Beløbet er inklusive skønnede udgifter til fx kopiering, papir, stifter, farver, cd'er, udplotning og lign., men eksklusive udgifter til it-udstyr, rejser, ekskursioner og andre mere specielle opgaver.
Bemærk at der er tale om maksimumbeløb. Mange studerende klarer sig for langt mindre.
Statens Uddannelsesstøtte
Du kan få stipendium og lån gennem Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler for videregående uddannelser.
Læs mere på SU-Styrelsens hjemmeside.
Erhvervsarbejde
Det er begrænset, hvor meget erhvervsarbejde du kan have samtidig med studiet. Uddannelserne er lagt til rette efter, at de studerende er til stede i den skemalagte undervisningstid, og der skal bruges en del tid på projektarbejdet på skolen, og der er en del hjemmearbejde. Uddannelserne er alle fuldtidsstudier.