De studerendes råd

De studerendes råd

DSR er en demokratisk opbygget organisation, udelukkende bestående af studerende. DSR ledes af en bestyrelse bestående af ni medlemmer, alle med deres individuelle ansvarsområder. Disse ni medlemmer er alle stemt ind ved den halvårlige generalforsamling.

Igennem tiden er følgende 4 underudvalg blevet oprettet i DSR: FEST, RUS, BAR og LUR. Disse fire udvalg er hver især repræsenteret i DSRs bestyrelse med én stemme pr. udvalg.

DSR er ligeledes repræsenteret i andre ledelses- og uddannelsesorganer:

  • Vi har den ene af to pladser for studerende i bestyrelsen i Københavns Erhvervsakademi.
  • Vi sidder med i KFR (Konstruktørstuderendes Fælles Råd) hvor der sparres og udveksles erfaringer med konstruktørstuderende fra hele landet.
  • Igennem KFR har vi også en plads i Erhvervsakademiudvalget, som arbejder for en optimering af de forskellige studieretninger, inden for byggeri og anlæg.

 

DSR har også et samarbejde med forskellige organisationer:

  • Konstruktørforeningen er en stor hjælp for DSR. Både i det daglige og i specifikke gøremål. De yder bistand både i form af råd og vejledning, økonomisk støtte og/eller anden form for bistand 
  • Teknisk landsforbund har også nogle kræfter, vi kan trække på, da de ligeledes har en interesse i de studerendes velbefindende.

  

Mål og vision

Mål og vision

Generelt er det vores vision at skabe et velfungerende DSR der er synligt og let for alle studerende at komme i kontakt med, og som samtidig varetager studerendes interesser fagligt såvel som socialt.

Mål

  • At opbygge en bæredygtig organisation, som giver grobund for videreførelse af DSR og samtidig et springbræt for større opgaver i DSR. Samt gøre DSR synlig for alle studerende nye såvel som gamle.
  • At statuere DSR som en vigtig del af skolen, både hos de studerende og hos ledelsen.
  • At finde DSRs plads i den nye organisation, skolen skal underlægges, og finde de bedste muligheder for vores uddannelse.
  • At skabe bedre dialog imellem studerende og ledelse. 
  • At opnå større deltagelse i DSRs aktiviteter samt nye input fra studerende
  • At hjælpe lærere og studerende til mere enighed og forståelse i forbindelse med semesteropgaverne.
  • At gøre DSR mere brugbart for de internationale studerende.

 

Vision

  • At bibeholde et DSR på et niveau, hvor baglandet er stærkt nok til at kunne varetage de projekter, DSR finder nødvendigt.
  • At skabe et bedre studiemiljø for alle studerende. Om dette gælder faciliteter, bygninger, materialer, undervisning og/eller sociale miljø.
  • At styrke det sociale miljø på begge skoler og samle studerende på tværs af semestre og skoler.

Hvem er vi?

Hvem er vi?

Her finder du kontaktoplysninger til DSR:

DSR kontakt generelt:
dsr@eba-cph.dk

Bestyrelsesformand
Henrik Jeanty Andersen, 2. sem.
dsrformand@eba-cph.dk

Næstformand
Lars Lindegaard, 3. sem.

Kasserer
Jeppe Andreas Rose, 3. sem.

Fest-formand
John Lindegaard, 3. sem.
dsr-fest@eba-cph.dk

RUS-formand
Lars Lindegaard, 3. sem.
dsr-rus@eba-cph.dk

Bar
Nikolaj Suhr Larsen, 3. sem.
dsr-monkeybar@eba-cph.dk 

LUR
Sebastian Andersen, 4. sem.
Henrik Jeanty Andersen, 2. sem.

Bestyrelsesmedlemmer
Kira Højberg, 3. sem.
Sunneva Olsen, 2. sem.