Der er 4 eksamener i alt på designteknologuddannelsen, som alle skal bestås. Herefter kan du kalde dig designteknolog – og du er parat til at bevæge dig videre til et job eller eventuel yderligere uddannelse.
1. semester intern prøve
1. semester afsluttes med en Multiple Choice opgave, som stiller en række spørgsmål indenfor de 3 obligatoriske uddannelseselementer design, sourcing og business. Prøven er skriftlig og individuel.
1. års eksamen
1. års eksamen ligger i slutningen af 2. semester. Her skal du udarbejde en synopsis ud fra et tema – som så skal uddybes ved en mundtlig eksamen. Prøven er en gruppeopgave, med individuel eksamination.
Praktikeksamen
Praktikeksamen er placeret på 3. semester. Her udarbejdes en rapport, som forsvares ved en mundtlig eksamen. Prøven er individuel.
Afsluttende eksamensprojekt
På det afsluttende eksamensprojekt – der udarbejdes på 4. semester – får du lejlighed til at demonstrere, hvad du har lært gennem hele dit forløb på akademiet. Det består af en skriftlig rapport og en efterfølgende mundtlig eksamen i slutningen af 4. semester. Prøven er individuel.