SOMMEROPTAG
Som designteknologstuderende med start i september kan du vælge mellem 6 specialer, samt et internationalt speciale, hvor du bliver undervist på engelsk.
Specialerne på sommeroptag er inddelt under 3 profiler i henholdsvis Design, Sourcing og Marketing:
Specialer på Designprofilen
Design, - Trend og Strategi
Du er optaget af nye strømninger i samfundet og kan lide at observere mennesker. Du interesserer dig for alt fra fx sport til kultur og livsstil. På specialet vil du arbejde med trendspotting, observation / antropologi, brugerdreven innovation, kulturanalyse / sociologi og omsætning af observationer til forecasting og trendoplæg, samt såkaldte briefs til designerne i en designafdeling. Du bliver god til at se muligheder, visualisere og beskrive løsninger.
Med Trend og Strategi som speciale kan du arbejde som trendspotter, designassistent for en designchef eller designkoordinatorassistent i livsstilsbranchen.
Design, -Beklædning
Du er optaget af tøj, mode og trends. Du kan lide at udtrykke dig visuelt, og når du er ude trendspotter du nye produkter og strømninger.
På Specialet Design,- Beklædning arbejder du med kreative og innovative teorier og metoder for at videreudvikle dine kreative evner og udvikler din form-, farve- og materialeforståelse. Kollektioner designes ud fra et koncepts værdier og identitet. Du får blik for tidsånden og lærer at omsætte det til livsstilsprodukter. Du kommunikerer via tegninger og billeder og du lærer at arbejde med digitale designprogrammer.
Med Beklædning som speciale kan du arbejde som designassistent og kan indgå i designprocessen fra kollektionsopbygning til afsætning.
Design, -Accessories
Du er optaget af styling og har øje for detaljen, form og materiale. Måske er du også god til at sætte en historie i gang. Du er interesseret i tilbehør til beklædning og livsstil. På specialet Design, -Accessories designer du produkter og kollektioner ud fra et koncepts værdier og identitet, men også med brugerens behov i fokus. Du får blik for tidsånden og lærer at omsætte det til livsstilsprodukter. Du udvikler din form-, farve- og materialeforståelse og kommunikerer via tegninger, billeder og prototyper.
Med Accessories som speciale kan du arbejde som designassistent i livsstils-branchen.
Specialer på Sourcingprofilen
Sourcing, -Konstruktion
En konstruktør omsætter designerens ideer til produkter. Du lærer at lave mønstre til beklædning med computeren som dit værktøj. Du bliver både tekniker og formgiver på én gang. Som konstruktør er du medvirkende til at sikre pasform, kvalitets-oplevelsen ved brug, samt funktionaliteten. Med speciale i Konstruktion kan du bl.a. arbejde som modelkonstruktør.
Sourcing, -Global Sourcing
Som studerende på linjen Global Sourcing har du fokus på processen fra designeren overgiver sine styles, til produktionen og videre ud til butikkerne. Du får en god indsigt i interkulturelle forhold, som er vigtig i dit daglige samarbejde med mange globale samarbejdspartnere. Du bliver den som planlægger og styrer processer på tværs af landegrænser med alt fra booking af systuer, kvalitetskontrol til transport. Du lærer at arbejde i indkøberens rolle med forståelsen for kravene til produktet. Du ved, hvor i verden man kan handle meter- og færdigvarer til den rigtige pris. Du udvikler din designforståelse og arbejder med forhandlings-teknik og økonomi. Med Global Sourcing som speciale kan du arbejde som indkøbsassistent, indkøber, produktionskoordinator eller produktkoordinator i virksomheder, kæder eller agenturer.
Sourcing, -International
Du kan også læse Sourcing på den engelsksprogede internationale linje. Her får du medstuderende fra hele verden. Du lærer at tænke og agere globalt i mode- og livsstilsbranchen, med fokus på de produktionsmæssige aspekter. Som studerende med international sourcing vil du efterfølgende blive tilknyttet produktionsafde-lingen, med ansvar for koordineringen af processen, fra designerens udkast, til produktionens udførsel og endelig varens hjemtransport. Du vil typisk komme til at arbejde i et internationalt miljø med mange globale samarbejdspartnere.
Specialer på Marketingprofilen
Marketing, -Salg og Markedsføring
Produkter skal sælges og markedsføres. Du lærer at afkode forbrugerne og omsætte et koncept til salg, service og kataloger. Med speciale i Salg og Markedsføring kan du arbejde som salgs-, marketing eller retailkoordinator.
Marketing, -Brand Building
Branding er at skabe en rød tråd i virksomheden fra identitet og design til kommunikation. På Brand Building arbejder du med opbygning og vedligeholdelse af et brand. Med et speciale i Brand Building kan du arbejde som marketing-koordinator, HR assistent eller visual merchandiser.
Marketing, -Oplevelsesdesign
Events er at iscenesætte markedsføring i form af shows, happenings og begivenheder. Du kommer til at beskæftige dig med design, koncept, projektledelse og koordinering. Med et speciale i Oplevelsesdesign kan du arbejde som marketing- eller eventkoordinator.
VINTEROPTAG
Som designteknologstuderende med start i februar 2011 kan du vælge mellem 2 specialer. Specialerne på vinteroptag er inddelt under 2 profiler i henholdsvis Design og Marketing:
Design, -Accessories
Du er optaget af styling og har øje for detaljen, form og materiale. Måske er du også god til at sætte en historie i gang. Du er interesseret i tilbehør til beklædning og livsstil. På specialet Design, -Accessories designer du produkter og kollektioner ud fra et koncepts værdier og identitet, men også med brugerens behov i fokus. Du får blik for tidsånden og lærer at omsætte det til livsstilsprodukter. Du udvikler din form-, farve- og materialeforståelse og kommunikerer via tegninger, billeder og prototyper.
Med Accessories som speciale kan du arbejde som designassistent i livsstils-branchen.
Marketing, -Salg og Markedsføring
Produkter skal sælges og markedsføres. Du lærer at afkode forbrugerne og omsætte et koncept til salg, service og kataloger. Med speciale i Salg og Markedsføring kan du arbejde som salgs-, marketing eller retailkoordinator.