I vores nye lokaler på Landskronagade på Østerbro har vi i indretningen prioriteret at indretningen åben og lys, og med god plads til at samles socialt.
Studiemiljøet bliver et tværfagligt studiemiljø, for design/business huser 3 forskellige videregående uddannelser: datamatiker, e-designer og designteknolog.
Skolen er åben for dig til kl. 21.00 hver aften på hverdage, så du har rig lejlighed til at sidde på skolen og studere eller færdiggøre projekter.
Studiemiljøet er også et internationalt miljø, for datamatiker-uddannelsen og designteknolog-uddannelsen bliver begge udbudt på både dansk og engelsk.
I vores studiemiljø vil du opleve, at vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder at der ofte er repræsentanter fra erhvervslivet på besøg, enten som gæstelærere, som foredragsholdere, i forbindelse med opstart af projekter eller i forbindelse med showcases.
Du vil ligeledes opleve, at der løbende bliver arrangeret faglige og sociale arrangementer. Arrangementer du både kan bruge til at udbygge dit sociale netværk, men som også har et fagligt sigte.
Hent informationshæftet for dit studie her. Hæftet indeholder en masse praktiske oplysninger, som er vigtige at have når du er studerende på KEA.