Studieordning

Studieordning

Første år af uddannelsen er fælles for alle. Her koncentrerer vi os om designteknologens nødvendige basisviden og om at skabe et godt fundament for din videre uddannelse.

Områderne på basisdelen er bundet sammen i tværfagligt gruppearbejde – sådan at vi arbejder med specifikke problemstillinger, hvori vi inddrager relevante områder. På den måde lærer du designteknologens grundtrin – samtidig med, at den ny viden sættes ind i en virkelighedsnær sammenhæng. Du skal altså ikke opfatte de enkelte områder som særskilte fag, men i løbet af uddannelsen vil du beskæftige dig med:

Designprocessen: Designmetodik, projektstyring, værdianalyse, formgivning, produktudvikling.
 
Værdifilosofi: Kulturhistorie, branchehistorie, idéhistorie, målgrupper.
 
Virksomheden: Logistik, kvalitets-/miljøstyring, organisation, produktionsstyring, økonomi.

Æstetik: Basic design, grafik og mønster, materialekendskab, varekundskab, stilhistorie, æstetikanalyse.
 
Teknologi: IT, maskinteknik, materialelære, produktionsteknik, processer, tekniske miljøregler, produktudvikling, konstruktion.
 
Menneske og miljø: Psykologi, croquis, ergonomi, arbejdsmiljø.

Handel: Indkøb, salg og markedsføring, international handel, erhvervsjura.

Kommunikation: Informationsteknologi, verbal og visuel kommunikation, samarbejdsformer, ledelse og teamarbejde, udarbejdelse af specifikationer, sprog, forhandlingsteknik, præsentationsteknik, tegning.

Se studieordningen for sommeroptag her

Se studieordningen for vinteroptag her