Diplomuddannelse i Ledelse

Diplomuddannelse i Ledelse
Foto: Colourbox

- giver dig flere karrieremuligheder

- giver dig flere karrieremuligheder

Diplom i Ledelse gør dig til morgendagens leder. Diplom i Ledelse kvalificerer dig til at varetage ledelsesopgaver og indgå i ledelsesprocessen fra operationelt til strategisk niveau. Du vil udvikle dig i dit personlige lederskab og blive bevidst om dine styrker og udfordringer. Med Diplom i Ledelse får du den nyeste viden og værktøjer, der gør dig til en bedre leder og giver dig flere muligheder i din karriere.

Kom videre i dit lederskab - personligt og fagligt
Du arbejder med udviklingen af dit personlige lederskab og forholdet til dine medarbejdere. Du får et bredt perspektiv på ledelse i organisationer i relation til omverdenen - både nationalt og internationalt. Du kvalificerer dig til at agere og træffe beslutninger på alle niveauer ud fra analyse, vurdering og kritisk stillingtagen til ledelsesteori og praktiske ledelsesværktøjer.

Du får et stærkt netværk
På uddannelsen får du rig mulighed for at sparre og danne netværk medandre ledere på tværs af brancher.

Målgruppe
Diplom i Ledelse er målrettet målrettet ledere indenfor alle faggrupper
både i det private erhverv og den offentlige sektor.

Adgangskrav

  • Relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med erhvervsakademiuddannelse eller relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
  • Institutionen kan give dispensation for ovenstående ud fra en konkret vurdering. Kontakt da vejledning-le@kea.dk


Internationalt anerkendt
Diplomuddannelsen er en videregående uddannelse på bachelorniveau.
Uddannelsen er internationalt anerkendt og kompetencegivende til videreuddannelse på Masterniveau.

Uddannelsen kan opbygges på flere måder...

Uddannelsen kan opbygges på flere måder...

Diplom i Ledelse er på bachelorniveau. Diplomddannelsen består af 6 obligatoriske fag og 3 valgfrie fag og afgangsprojekt. Hele uddannelsen udløser 60 ECTS -point. Du kan tage uddannelsen i sin helhed på to måder, men du har også mulighed for at læse enkelte moduler.

2-årigt forløb
Du læser sideløbende med dit job. Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år med undervisning 1 dag hver uge kl 15-20.

Vil du sætte Turbo på?
Du læser ved siden af jobbet. Men hele uddannelsen kan gennemføres på
1 1/2 år med få intensive dage og internatophold. Det kalder vi Turbo-modellen og det kræver, at du er studievant. Ring og få vejledning, hvis du er i tvivl om hvilken model, du skal vælge.

Indhold og fag

Indhold og  fag

Undervisningsformen
Tilgangen bygger på et teoretisk grundlag, der omsættes til praksis under hele forløbet. Det er således praksisfokuseringen, der er omdrejningspunktet for din læring. 

De obligatoriske moduler består af 6 fag:

Det personlige lederskab 1-2
Modul 1: Lederskab og kommunikation
Dette modul belyser lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til de ledelsesmæssige udfordringer. Du vil arbejde med forskellige kommunikative tilgange og deres betydning for at forstå forskellige ledelsesidentiteter og deres relation til din ledelsesmæssige opfattelse af verden.     
 
Modul 2: Professionelt lederskab
I dette modul arbejder vi med en forståelse af det professionelle lederskabs forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til dine egne ledelsesudfordringer.


Ledelse og medarbejdere 3-4
Modul 3: Ledelse i dynamiske relationer
Her drejer det sig om det dynamiske samspil mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere imellem. Dette er skabt og skabes i de organisatoriske processer.
omsætter teorier til praksis omkring organisatoriske værdier, processer og identiteter, der skabr vilkår og muligheder for udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation.

Modul 4: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer
Her skabes forståelse af lærings- og kompetenceudviklingsprocesser i det dynamiske samspil mellem ledelse og medarbejder. Du arbejder med teori og praksis omkring læring, dannelse og kompetence- og organisationsudvikling.


Ledelse og organisation 4-5
Modul 5: Organisation og Processer
Faget giver forståelse af interne og eksterne organisatoriske relationers betydning
for og sammenhæng med dine ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag.
Du vil lære at forstå hvordan din organisation kan ordne sig og i sin omverden i forhold til forskellige strukturelle, kulturelle og processuelle perspektiver. 

Modul 6: Organisation, styring og strategi
Dette modul arbejder med hvordan forskellige organisationsteorier og - forståelser konstituerer forskellige betydninger af selve organisationsbegrebet og skaber forskellige vilkår for strategisk ledelse og styring. Du lærer hvordan strategiske beslutninger, strategiprocesser, styringskoncepter- og værktøjer tilfører mening til organisationen.
 

Valgfag
-
du skal have 3 valgfag for at få en fuld Diplomuddannelse. På valgfagene kan du fordybe dig i dine specifikke interesser.

Valgfag 1: Ledelse og Coaching
Her arbejdes med forskellige teoretiske perspektiver på coaching.
Du lærer at anvende værktøjer og praktisk organisering. I faget indgår desuden organisationsteorier, -former, -strategier og koncepter. Som en naturlig del af coaching lægges vægt på udviklings- og forandringsprocesser i den organisatoriske kontekst.

Valgfag 2: Forandringsledelse
Faget indeholder teoretisk tilgang til samfunds-, og organisationsudvikling, samt forandringsprocesser. Heri indgår virksomhedskulturer og værdiers betydning for udviklingsprocesser og interventionsmuligheder. Din ledelsesrolle, ledelsesopgaver og ledelsesdilemmaer og ledelsesmuligheder i forandringsprocesser vil blive lært og afprøvet.


Valgfag 3: Strategisk ledelse
Vi arbejder med det teoretiske fundament om strategi og strategisk ledelse i samspillet mellem organisationer og omgivelser. Hvad er organisationens mission, vision og politikker? Du lærer at arbejde med Intern og eksterne analyser, at udvikle beslutningsgrundlag, samt implementering af nye strategiske tiltag.


Afgangsprojekt
Arbejdet med afgangsprojektet skal relateres til studiets øvrige moduler og uddybe arbejdet i disse moduler med

• Videnskabsteoretiske, strategiske og metodiske perspektiver
• Projektopgaveskrivning
• Den studerendes professionelle kompetenceudvikling

Afgangsprojektet gennemføres som en vekselvirkning mellem vejledning, egentlig undervisning og selvstudium.

Holdstart

Holdstart

Holdplan 2012

Se holdoversigt her

Pris
Modul inkl. internat 6.000 kr.
Modul ekskl. internat 5.000 kr.
Valgfag 5.000 kr.
Speciale- og afgangsprojekt 10.000 kr.

Tilmeld dig
Vil du være sikker på en plads, så tilmeld dig senest 16. januar.

Tilmeld dig her.

Sted
Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup

Mere info
For yderligere information kontakt vejleder Bente Øhrstrøm på tlf. 28 26 31 42 eller vejledning-le@kea.dk 

Hvem|underviser?

Hvem|underviser?

Christian Tangkjær: Ledelse og Organisation

Jens Overgaard
: Forandringsledelse + Ledelse og Medarbejdere

Jens Glaf: Forandringsledelse og Det personlige Lederskab

Claus Bjørnelund
: Ledelse og Coaching

Læs mere her