Global økonomi

Global økonomi
colourbox

Global økonomi giver dig overblik over internationale økonomiske sammenhænge. Med faget Global økonomi får du en bred viden om global markedsøkonomi, samfundsforhold og de økonomiske sammenhænge, der ligger bag.

Et lands økonomi er ikke en isoleret størrelse. Tværtimod. Verdens økonomier er bundet tæt sammen i et net, hvor en begivenhed i et land hurtigt forplanter sig på tværs af landegrænser. Derfor bliver mange nationale og internationale aktører påvirkede af den internationale økonomi, og det kræver viden at gennemskue de komplicerede sammenhænge bag. Vil du have større viden om verdensøkonomi, handel og økonomiske politikker er Global økonomi et oplagt valg.

Global økonomi er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i Økonomi- og ressourcestyring. Men du kan også læse faget som et af de fire valgfrie fag, der gør dig til merkonom. Du kan vælge at tage Global økonomi som et selvstændigt kursus og lade det være en kort efteruddannelse i sig selv.

 

Målgruppe
Du er eller vil gerne være f.eks. controller, manager eller analytiker.

Indhold

  • Økonomiske begreber, mål og midler 
  • Det internationale samfund 
  • International økonomi 

 

Udbytte
Global økonomi giver dig forståelse for verdensøkonomien.

Du lærer de økonomiske grundbegreber og kredsløb at kende, og du får styr på de forskellige knapper, politikere og økonomer kan skrue på for at regulere den samfundsøkonomiske balance.

Du får også en grundig indføring i det internationale samfund. Det gælder både inden for økonomi, samarbejde, handel og handelspolitik. I international økonomi fokuserer undervisningen på prisdannelse, offentlige indgreb, arbejdsmarked og inflation.

Du bliver desuden klogere på penge- og valutamarkedet, økonomisk politik og faktorer som vækst og konjunkturer.

Adgangskrav
Gymnasial uddannelse eller relevant EUD samt/eller 2 års erhvervserfaring

Holdstart

Holdstart

Holdstart igen til efteråret 2012.

Dette fag udbydes kun om efteråret!


Aftenhold:
Onsdage 17.30-20.45 (15 dage) - Tåstrup

Pris 3.600 kr.

Mere info

Mere info

KEA Ledelse/efteruddannelse
ledelse-efteruddannelse@kea.dk
Tlf. 46 46 05 00

Tilmelding

Tilmelding

Tilmeld dig her

Hvem|underviser?

Hvem|underviser?

Esben Justesen