
Faget Logistik giver viden om blandt andet forsyningskæder og logistikanalyse og er obligatorisk på AU i International transport og logistik.
Faget giver dig værktøjerne til at analysere og håndtere de logistiske opgaver i virksomheden. Også dem med internationalt perspektiv.
Millionvis af varer krydser hver dag lande-, branche- og virksomhedsgrænser. Drømmer du om et job i logistikbranchen – eller har du det allerede og trænger til faglig udvikling – er faget Logistik et godt videreuddannelsestilbud. Her får du overblik over området og de konkrete værktøjer, der gør det muligt for dig at styre varernes vej gennem verden.
Logistik er obligatorisk fag på akademiuddannelsen i International transport og logistik.
Men du kan også lade faget indgå i en merkonom, følge det som selvstændigt logistikkursus eller i sammenhæng med andre kurser i logistik.
Målgruppe
Du er eller vil måske gerne være speditør, logistikansvarlig eller konsulent.
Indhold
Udbytte
Du bliver i stand til at håndtere en bred palet af logistikopgaver.
Du får indblik i hele forsyningskæden og lærer at analysere samarbejdsrelationer, så du kan optimere udnyttelsen af ressourcer.
Du får også værktøjerne til at analysere virksomhedens service- og omkostningsniveau på logostikområdet, så du kan vurdere effektiviteten.
Du bliver rustet til at udarbejde logistikanalyser og til at vurdere forskellige analyseformers brugbarhed i specifikke situationer.
Du får indsigt i transportpolitik og -former, toldregler, markedsforhold, produktionsstrategi, distributionsstrategi, organisering og projektstyring
Du får indsigt i kvalitets-, mål- og miljøstyring.
Holdstart i uge 6
Dette hold udbydes kun om foråret!
Aftenhold:
Tirsdage 17.30-20.45 (15 dage) - Ballerup
Pris 3.600 kr.
KEA Ledelse/efteruddannelse
ledelse-efteruddannelse@kea.dk
Tlf. 46 46 05 00