Multimediedesigner

Multimediedesigner

Multimediedesigneruddannelsen er en videregående uddannelse, normeret til to år.

Vi uddanner multimediedesignere til formidlingsopgaver inden for de digitale interaktive medier og til produktudvikling og innovation i både private og offentlige virksomheder.

Bag vores studerende står en udviklingsorienteret uddannelsesorganisation, hvor internationalisering og kvalitetsudvikling er nøgleordene. 

Form og indhold i uddannelsen udvikles konstant i en dialog mellem undervisere, studerende og erhvervsliv.

De studerende har mulighed for at arbejde helhedsorienteret med ny medieteknologi, virksomhedsteori, design og kommunikation.

Alle vores undervisere, hvad enten de er briter eller bornholmere, har en relevant uddannelse på kandidatniveau samt relevant erhvervserfaring. Deres uddannelsesbaggrunde spænder fra grafiske designere,  journalister, filminstruktører og kandidater i spiludvikling til  jurister og økonomer fra Handelshøjskolen.

Gennem kurser og efteruddannelse sikrer vi, at vores medarbejdere hele tiden er 'updatede' inden for ny teknologi og faglig formidling. Derudover gennemfører vi kvalitets- og tilfredshedsmålinger. Resultaterne anvender vi som led i planlægningen af nye studieforløb, lokaleindretninger og investeringer i ny teknologi m.m.

Se resultatet af vores elevtilfredshedsundersøgelse (178 kb) (1,4 MB) og vores undervisningsmiljøundersøgelse (30 kb)

Fire fagområder

Fire fagområder

I MMD-uddannelsen indgår tematiseret undervisning inden for fagområderne:

Virksomheden
Byder på emner som organisationsdesign, strategiudvikling. økonomi, projektarbejde, IT- jura, teknologiudvikling samt samfund og teknologiforståelse.

Kommunikation og formidling
Indeholder emner som. samfundsudvikling, kommunikation, markedsføring, mediesociologi, pædagogik, journalistik.

Visualisering og konceptudvikling
Der undervises i emner som multimediedesign og - udvikling, innovation, visualisering, kvalitetssikring, lyd, video, animation, og 3D grafik, medieintegration.

Interaktionsudvikling
Omfatter emner som realisering, programmering, konstruktion, modellering, databaser, datamatarkitektur og datakommunikation.  

Målet med uddannelsen er, at den studerende skal kunne:

  • Kombinere dybere viden om design, kommunikation og udvikling med viden om kreative, nyskabende, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold.
  • Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
  • Anvende forskellige principper og metoder til planlægning og styring af udviklingsprocessen fra ide til implementering

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

Indhold på  1-3.  semester:
Oplæg, projekt arbejde, vejledning, case-arbejde, obligatoriske opgaver etc.

Indhold på  4. semester
Virksomhedsophold i Danmark/udlandet. Afsluttende eksamensprojekt

Læs og download studieordningen (link til onlinekatalog)

Merit og videreuddannelse
Hvis du stiler efter en bachelor- eller kandidat-/mastereksamen giver multimediedesigneruddannelsen merit til en række videregående uddannelser i både ind- og udland.

Projektorienteret undervisningsform
Forskellige aktiviteter som forelæsninger, workshops og  'cases'  udgør vores undervisningsformer. Derudover er der eksterne forelæsere med specielle kompetencer eller erfaringer.

Den projektorienterede undervisning er bedst, når det gælder om at udvikle faglig dybde og selvstændighed. Det er i gruppeprojekter, de studerende træner projektledelse og styring. Og det er her, de øver sig i de forskellige programmer og værktøjer til de digitale formidlingsopgaver.


Kontakt Studie-|vejledningen

Kontakt Studie-|vejledningen

Hanne Holm
4646 0420 
haho@kea.dk

Læs mere om studievejledningen her

WE-BLOG

WE-BLOG

Undervisere og studerende blogger på uddannelsens egen hjemmeside. Læs weblog her eller på www.mmd-cph.dk.

Nyheder

Nyheder

Fremtiden er lige om hjørnet for studerende på den 2-årige multimediedesigneruddannelse på KEA...

De nuværende og tidligere studerende på multimediedesigneruddannelsen var mødt talstærkt op til...

Nogen af Danmarks mest populære DJs og bands spiller til KEA RELEASE PARTY, der er den første fest...

Det er 20 år siden Berlinmurens fald. Det fejres på Kulturnatten med et live arrangement på...

1. semesterstuderende på dansk linje på Multimediedesigneruddannelsen får glæde af underviser...