Af Marie Birk Jørgensen, Chef for KEA forskning & Innovation, på vegne af Forskningspolitisk udvalg i Danske Erhvervsakademier
De danske erhvervsakademier har nu i ti år haft en forpligtelse til at foretage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. I den anledning har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udgivet en rapport, som konkluderer, at det er vi nu så gode til, at politikerne bør afsætte flere midler.
“Det er vores vurdering, at der mangler midler, hvis man ønsker at videreudvikle forsknings- og udviklingsarbejdet på professionshøjskoler og erhvervsakademier, samt til sikre, at den nye viden bliver overført til praksis,” udtalte Frede Blaabjerg, professor ved Aalborg Universitet og rådets formand til A4 Uddannelse.
På erhvervsakademierne har der været små bevillinger til at bygge store drømme op, så tusind tak for at sætte spot på det.
Vi klæder virksomhederne på til at træffe bedre beslutninger
Rapporten reproducerer imidlertid fortællingen om, at erhvervsakademier og professionshøjskoler fungerer ens. Dén antagelse i samfundsdebatten må nuanceres. Der er en verden til forskel på rammerne og vilkårene for forskning, der retter sig mod det private erhvervsliv, og forskning, der retter sig mod den offentlige sektor.
Professionshøjskolerne laver glimrende forskning og kan også bruge pengene, men det hjælper desværre hverken os eller private danske virksomheder
Desværre synliggør rapporten ikke de nuancer og forskelle. Det er problematisk, fordi en fælles tilgang til finansiering typisk falder til veletablerede forskningsområder og klart formulerede offentligt erkendte problemstillinger, som i højere grad forefindes på professionshøjskolernes store uddannelser som eksempelvis lærer- og sygeplejerskeuddannelserne og i mindre grad på for eksempel de mindre, og teknisk orienterede uddannelser, der retter sig mod små og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv.
Professionshøjskolerne laver glimrende forskning og kan også bruge pengene, men det hjælper desværre hverken os eller private danske virksomheder.
Erhvervslivet træffer bedre beslutninger i morgen, når de får ny viden i dag. Men erhvervslivet – specielt de små og mellemstore virksomheder, der udgør erhvervslivets rygrad i Danmark – har ikke læringsmiljøet og ressourcerne til at producere viden, der blandt andet modsvarer de nye krav, der stilles om bæredygtighed fra EU eller digitalisering og it- og cybersikkerhed.
Derfor har danske virksomheder brug for erhvervsakademierne og vores anvendte forskning til at kunne agere konkurrencedygtigt og optimalt.
Vidt forskellige verdener
Men hvad er det så for vilkår, betingelser og potentialer, vi har?
De forskningsfelter, vi beskæftiger os med på erhvervsakademierne, retter sig som sagt mod dansk erhvervsliv – en aftagergruppe, som er meget divers og spænder fra Netcompany til en lille enkeltmands-start up.
Erhvervslivet er præget af omskiftelige markedsvilkår, og det er en sammensat ustabil størrelse sammenlignet med det offentlige, som er forudsigelige aftagere af professionshøjskolernes forskning. Det offentlige er mere stabile forskningsfelter med færre ubekendte.
Erhvervsakademierne har desuden mange flere forskellige uddannelser end professionshøjskolerne, og vi er forpligtet til at styrke videngrundlaget for dem alle. Det vil sige, at de midler, vi får, skal strækkes meget længere.
Hjulet er ikke opfundet
Mange af de store uddannelser på professionshøjskolerne står på en gammel forskningstradition i et videnskabeligt felt med velunderbyggede undersøgelsesmetoder, fagligheder og en fødekæde af eksperter, man kan stå på skuldrene af, når man producerer ny viden.
Til sammenligning skal erhvervsakademierne tilføre det erhvervsrettede en forskningstradition – herunder for den unikke, dobbelte praksis både at skabe tæt samarbejde og blive til erhvervslivets, troværdige og kritiske fagfælle.
Det er tid til at gå helhjertet ind i indsatsen ved fra politisk hånd at understøtte forskning på erhvervsakademierne
Vores felt kræver en smeltedigel af forskellige forskningspraksisser. Og vi skal hver gang koge en ny smeltedigel til lige netop den her problemstilling i denne her type virksomhed – der er ingen, der har gjort det før.
Der er heller ikke noget tidsskrift, der står og venter på vores artikler og ingen givne samarbejdspartnere – alt skal defineres fra projekt til projekt, problemstilling til problemstilling. Og det er vigtigt at forstå, hvis man kigger på, hvordan vi performer i et videnskabeligt miljø.
Unikt udgangspunkt for forskning
Men det er også vores helt store fordel i en forskningsmæssig sammenhæng: vi har ingen forudindtagede antagelser, fordi vi er nødt til at definere eller forstå dem på ny hver gang. Vi har en udpræget evne til at samarbejde på tværs. Det giver et helt unikt udgangspunkt for anvendelsesorienteret forskning, der kan svare rettidigt på aktuelle udfordringer for dansk erhvervsliv.
Lige om lidt skal hele modeindustrien for eksempel imødekomme EU-kravet om at dokumentere CO2-aftrykket for alle led i forsyningskæden. Hvordan gør man det, når man er en lille firemandsvirksomhed – eller en kæmpe virksomhed for den sags skyld? Hvad er forskellene for de forskellige typer af virksomheder? Hvordan kommer man i gang på et oplyst grundlag?
Sådan nogle spørgsmål er erhvervsakademierne unikt placeret i det danske uddannelsessystem til at hjælpe virksomhederne med at svare på.
Det er tid til at gå helhjertet ind i indsatsen ved fra politisk hånd at understøtte forskning på erhvervsakademierne. Der er brug for os og den viden, vi kan skabe. Med en stærk indsats, der tager højde for den værdi, erhvervsakademisk forskning kan skabe – og for de vilkår, den produceres under – kan vi for alvor skabe valuta for pengene og sammen løfte dansk erhvervsliv endnu højere op.
