For Janni Høyer Thoft og Helle Schade-Sørensen begyndte det med en undren: Hvorfor fejler så mange store offentlige it-projekter?
Det kan der være rigtig mange årsager til, men oftest har man fokus på at realisere forretningens behov og ikke brugernes (medarbejderne). Men hvis fokus var på brugerne, ville man kunne hente inspiration i UX.
Janni Høyer Thoft undersøgte derfor, hvordan brugen af User Experience-metoder i it-udviklingsprocessen kan reducere kløften mellem brugerbehov og it-løsning. Hun tager udgangspunkt i et stort it-projekt i staten, hvor man har valgt at inddrage en UX-ekspert i hele processen.
Helle Schade-Sørensen havde samme undren, men har valgt at kigge på en anden synder, nemlig udbudsloven. For at skabe lige vilkår for virksomheder i hele Europa fastsætter EU-lovgivningen regler for offentlige indkøb. Det betyder, at myndighederne kun i begrænset omfang kan foretage markedsundersøgelser og tale med leverandører for at finde ud af, hvilket it-system, der dækker deres behov.
Fælles for resultaterne af Janni og Helles arbejde er, at de videregives til branchen, de kan bruges i undervisningen af deres studerende på Økonomi & IT, ligesom der er papers og konferencer i pipe. Og du kan også høre om resultaterne i Podcastserien IT-udviklingsrejsen her.
KEA har et unikt udgangspunkt for forskning
I 2023 var der 55 forskningsprojekter på KEA. Og målet er at producere forskningsbaseret, pålidelig og relevant viden, så erhvervslivet kan handle og træffe videnbaserede beslutninger - især inden for områderne bæredygtighed, teknologi og forretning.
”Erhvervslivet træffer bedre beslutninger i morgen, hvis de får ny viden i dag. Men erhvervslivet, specielt de små og mellemstore virksomheder, der udgør erhvervslivets rygrad i Danmark, har ikke læringsmiljøet og ressourcerne til at producere viden, der fx modsvarer de nye krav, der stilles om bæredygtighed fra EU eller digitalisering og it- og cybersikkerhed. Derfor har danske virksomheder brug for erhvervsakademierne og den praksisnære viden vi producerer på til at kunne agere konkurrencedygtigt og optimalt,” siger Marie Birk Jørgensen, Chef for Forskning, Karriere og Relationer på KEA.
”Vi har en udpræget evne til at samarbejde på tværs, og står ikke på forudindtagede antagelser, fordi vi er nødt til at definere eller forstå udfordringer på ny hver gang. Det giver et helt unikt udgangspunkt for anvendelsesorienteret forskning, der kan svare rettidigt på aktuelle udfordringer for dansk erhvervsliv.”
Kan AI sikre byggerier til tiden og prisen?
Man kan fodre grise med byggerier, der bliver forsinkede og dyrere end beregnet. Og det er oplagt at spørge hvorfor, men for et erhvervsakademi som KEA er det endnu mere oplagt også at spørge: hvad er løsningen?
Og det er præcis det Christian Laustsen undersøger i sit projekt: Hvordan kan man bruge digitale bygningsmodeller og entrepriseaftaler i kombination med AI til at skrive kontrakter og styre dem.
”Drømmen er, at AI får alle dokumenter, og at den kan være byggelederens ’assistent’, som kender alle data, kan holde øje med om tidsplanen bliver overholdt, hvis skyld er det, hvis den ikke er, fortælle dig om der skal varsles dagbøder og i øvrigt skrive den gode mail med sådan en varsling til entreprenøren.”
Hvis det lykkes, vil sådan en model skabe stor lykke i hele byggebranchen.
Ulighed i forskningsmidler
Erhvervsakademierne er pålagt af Uddannelses- og Forskningsministeriet at udføre praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling og modtager hvert år lidt under 50 mio. kr. til forskning, som deles mellem de 8 erhvervsakademier.
Fordelingen af basisbevillingen til forskning og udvikling på de videregående uddannelser er fordelt, så universiteterne får 96 procent af basisbevillingen mod 3 procent til professionshøjskolerne og kun 0,5 procent til erhvervsakademierne.
Dette samtidig med, at andelen af studerende på erhvervsakademierne udgør 10 procent af studenterpopulationen på de videregående uddannelser, mens 31 procent af de studerende læser på professionshøjskolerne og 59 procent studerende læser på universiteterne.
Her kan du se KEAs oplæg på Forskningsfestivalen 2024
Formiddag kl.11.15-12.30
Bæredygtighed – tilgange til en operativ praksis
Lotte Nerup, KEA: Genanvendte Materialer
Mod en mere socialt bæredygtig verden
Jesper Balslev, KEA, m.fl.: Tendensanalysen
Digitalisering – mellem udfordringer og potentialer v. 1
Helle Schade-Sørensen, KEA, m.fl.: IT-udviklingsrejsen
Ledelse – en praksis i forandring v. 1
Henrik Kragh, KEA, m.fl.: GenZ@work>
Eftermiddag 13.30 – 14.45
Performance og digital bæredygtighed
Arturo Mora-Rioja, KEA: CIRCE – assessment of Web Technologies
Digitalisering – mellem udfordringer og potentialer v. 2
Mikkel Wessel, KEA, m.fl.: Dokumentation i Praksis
Jarl Tuxen, KEA, m.fl.: A Longitudinal Study of the Emergence of Technical and Organizational Resilience in a Public IT Organization Before, During, After and Beyond the Covid Crisis
Ledelse – en praksis i forandring v. 2
Anders Vang Pedersen, Dania: Facilitating Game Productions Seif Jakobsen, KEA: Paradoksale data
AI/GAI
Mikkel Meldgård, KEA: Generativ AI, kreativitet og designprocesser Thorbjørn Baum, Cphbusiness, m.fl.: Virksomhed – kend dine AI-assistenter Benjamin Hughes, KEA, m.fl.: Systemudviklere og GAI
15.00-16.00 – Plenum
Nicklas Frederiksen, KEA, m.fl.: Rapid Scaling of sundhed.dk due to Covid-19
Jonas Milo Plum, KEA: Eyetracking i optometristfaget
