Hvis vores tidsalder skulle have et navn ville det være affaldsalderen. Men affald kan ligesom alle andre materialer udforskes og udnyttes. Og det fik de besøgende på Forskningens Døgn rig lejlighed til i går.
Metal føles koldt. Plastik føles varmt, og du kender duften af træ. Det kan godt være, du ikke tænker over det, men næsten alt, hvad du gør i dit liv, involverer materialer og en oplevelse af dem og deres egenskaber. Nogle er stærke, vandtætte, brændbare eller ej. Og så er der de taktile kvaliteter – lugter de godt, er de bløde, er det et visuelt og æstetisk smukt materiale. Og hvordan smager de? Den førte sans vi udvikler er smagssansen – det er derfor, babyer putter alt i munden. Vi har et minde om materialerne og ved, hvordan sand smager, selvom det er noget, de færreste har på menuen til daglig.
Når vi først begynder at kigge nærmere på de ting, der omgiver os, er det en ret fascinerende verden. Og vi er ikke længere begrænset til træ, sten og glas, nu er vi ude i materialer, som vi ikke altid forstår, og som nogle gange snyder. Er dit skrivebord egentlig af træ, eller er det i vireligheden en underlig plastikplade, som har fået lagt en træoverflade på?
Og det bliver ekstra inspirerende, når man kigger på, hvordan materialer kan genanvendes i helt nye situationer – det kunne for eksempel være at strikke en taske ud af båndsalaten fra gamle kassettebånd. De besøgende til Forskningens Døgn på KEA spærrede da også øjnene op, da Mette Bak Andersen fra KEA’s videncenter fremviste en badeand lavet af svampesporer, som er groet af landbrugsaffald.
Bæredygtighed er mange ting. Og det er også at lave et samarbejde med en virksomhed, som har et fedt materiale, men som de ikke selv har opdaget potentialet i.
”Lige nu laver virksomheden med svampesporerne emballage, men hvad hvis man byggede en form af for eksempel en stol, lod svampesporerne vokse i den og man kunne få en stol lavet af svampesporer, som er et fuldstændigt nedbrydeligt materiale,” spurgte Mette Bak Andersen. Og det var tydeligt at se på tilhørerne, at de også godt kunne se potentialet i, at designere gik sammen med virksomheder med fede utraditionelle materialer.
Det kunne for eksempel være bioplastik udvundet af spildevand. I spildevand findes nogle bakterier, som når de får meget nærring bliver fede - men de lagrer ikke fedt, de lagrer bioplast.
”Materialer er så vigtige, at vi har opkaldt hele tidsaldre efter dem - stenalderen, bronzealderen, jernalderen. Og hvis vi skulle gives vores tidsalder et navn nu, ville det være affaldsalderen. Det er den ressource, vi har mest af på hele jorden,” sagde Mette Bak Andersen og skød de tre workshops i gang, hvor de besøgende selv kunne få fingrene ned i materialerne.
Et øjeblik efter, at startskuddet lød var den første gruppe allerede i gang med at klippe gamle cykelslanger i stykker for at lave en hængekøje ud af dem.
”Vi er i gang med at klippe ventilerne ud, så vi slipper for ventilen i vores design, og så vil vi flette dem sammen med standard fletteteknik,” siger Jonas.
Michael synes, det er et fedt initiativ: ”I stedet for bare at sidde på sin flade og lytte, er det fedt at komme ud og prøve noget selv. Det kan godt være, det lyder smart, når de står og fortæller, men hvordan kan man vide det, hvis man ikke har prøvet det selv,” som han siger. Og Jonas mener, at det sætter tankerne i gang:
”Jeg havde ikke tænkt på cykelslanger før som materiale til andre ting andet end slangebøsser.”
Drengene kommer fra HTX i Lyngby. For Mikkel er det praktiske aspekt det mest interessante, men ”det også kan være rart at vide, hvorfor tingene virker, fordi det kan være med til at udvide ens horisont, så man måske får nye ideer.”
Og det er en af pointerne med KEA’s nye state of the art materialebibliotek, som åbner til sommer, og som har over 1500 materialeprøver, der både kan ses, mærkes og lugtes + en database. Samtidig med biblioteket kommer der også et designmateriale loboratorium, så man både kan udvikle, designe, manipulere og teste materialer og ikke bare blive inspireret, men også få svar på, hvorfor og hvordan de virker.
Udover workshops var der også oplæg fra ph.d.’erne Per Liljenberg Halstrøm, Lene Hald, Jan Johansson og Kerli Hvass. Så dagen var en blanding af viden og praksis tæt koblet til virkeligheden– ligesom KEA.
