26 KEA-studerende deltog i Digital Future Innovation Challenge arrangeret af Dansk Design Center. Her udfordrede de den nuværende tilgang til digitale teknologier - blandt andet i form af en løsning på iltsvind i havene.

Underviserne på Digital Konceptudvikling havde håbet, at måske fem studerende ville have lyst til med ganske kort varsel at deltage i den fire dage lange Digital Future Innovation Challenge på Designskolen i Kolding, men 26 studerende meldte sig prompte:

”Det er et lysende eksempel på, at vores studerende tør kaste sig ud i ting, og at de har kæmpe lyst til at skabe nye etiske og ansvarlige prototyper og digitale koncepter i samarbejde med danske virksomheder,” siger Christina Rungstrøm, lektor på Digital Konceptudvikling, som sammen med kollegaen Julia Polinna var med til at facilitere den første Digital Future Innovation Challenge i samarbejde med blandt andre Dansk Industri og selvfølgelig Dansk Design Center.

KEAs designuddannelser er et naturligt valg

16990879157751

”KEA er et helt naturligt valg af designuddannelse fuldstændig på lige fod med Designskolen Kolding, Det Kongelige Akademi og designlinjerne på fx ITU og DTU,” siger Christina Melander, Director of Digital Transition hos Dansk Design Center samt formand for den europæiske designorganisation BEDA.

”KEA-studerende har en naturligt indlejret relation til særligt at udvikle løsninger, der passer i en virksomhedskontekst. De har forretningsforståelse og en god balancegang mellem at være designfagligt ambitiøse og samtidig pragmatiske. Det er en kompleks verden, vi skal designe og udvikle i og til. Og det at kunne bevæge sig i dels kortsigtede krav om vækst, dels forventninger som at bidrage til en forsvarlig grøn og digital omstilling af vores samfund er ikke nogen nem opgave. Det kan nemt frembringe en usikkerhed, som også kiggede frem fra tid til anden under challenge-ugen, men det er så vigtigt at rumme den usikkerhed, at turde fejle og kæmpe sig tilbage igen,” siger Christina Melander.

Siden Dansk Design Center udgav deres digitale etikkompas, har det gjort sit indtog over hele verden. Et redskab som de studerende på KEA har brugt og arbejdet med fra begyndelsen, så for dem, var det velkendt territorie at udvikle løsninger, der tog udgangspunkt i en digital omstilling, der er etisk og ansvarlig.

Løsning på iltsvind

Skærmbillede 2023 11 09 kl. 12.23.26I løbet af fire hæsblæsende dage udviklede de 26 KEA-studerende prototyper og koncepter for syv danske virksomheder i samarbejde med 40 studerende fra DTU, ITU, KADK og IBA.

Mikkel Rodam Olsen og hans gruppe fik tildelt virksomheden Semco Maritime, som er en offshore virksomhed, der leverer komponenter til vindmøller, bygger substations til vindmølleparker og yder vedligeholdelse af olie-og gasplatforme i hele verden.
”Iltsvind og forurening truer havmiljøet ikke kun i Danmark, men i hele verden. Vi udviklede derfor en løsning, som tager udgangspunkt i Semcos kompetencer og viden inden for maritime energikonstruktioner og genopretter iltbalancen i havene. En modul-løsning som er nem at flytte rundt på, og dermed kan anvendes de steder, hvor der opstår iltsvind.”  

Skærmbillede 2023 11 09 kl. 13.10.07Tænd for fremtiden

Gruppen byggede også en prototype, der illustrerer, hvordan vindmøllerne tager luften ind og presser den ned under overfladen til de steder i havet, som har brug for det. 

Repræsentanterne fra Semco Maritime var så imponerede over gruppens arbejde, at de efterfølgende inviterede dem til at præsentere for resten af virksomheden.

”Semco fik indblik i designprocessen, og de virkede meget interesserede i vores arbejde med behovsafdækning, idegenerering og konceptudvikling. De fik selv lov at interagere med prototypen og tænde for den fremtid og den løsning, de gerne vil være en del af,” siger Mikkel Rodam Olsen.

Fire priser til studerende - og den første danske dataetik-pris

Også Digitaliseringsminister Marie Bjerre var imponeret over de studerendes arbejde:

”Jeres innovative digitale løsninger er så beundringsværdige,” lød det fra digitaliseringsministeren, som overrakte præmier til de fire hold, der gjorde sig særlig bemærket i løbet af Campen:

  • 'Mest radikale idé' gik til Team STRATUS for deres koncept til Pension Danmark.
  • 'Bedste Comeback' gik til Team NOVELL for deres sportslige indsats for Dansk Idrætsforbund.
  • 'Bedste Forretningsmæssige Potentiale' gik til Team TANDEM for deres koncept til LassoX.
  • 'Bedste Holdpræstation' til Team ATARI for deres teamwork for Semco Maritime.

På finaledagen overrakte Digitaliseringsministeren også Danmarks første pris for dataetik på vegne af DI Digital og Finansforbundet. Prisen gik til virksomheden Emmento, der med en sundhedsplatform er lykkes med at motivere sundhedspersonale til at skabe en personlig og vejledende patientrejse.