Af Kasper A. Sørensen
For mange mennesker er forskning lig med noget meget teoretisk, hvor man helst skal opfinde noget nyt. Det var også den opfattelse, de tre undervisere Jarl Tuxen, Erik Møller og Nicklas Frederiksen havde, da de tog de første spæde skridt til det, der skulle blive et vellykket praksisorienteret forskningsprojekt.
De tre undersøgte, hvordan en håndfuld IT-medarbejdere hos Sundhed.dk i 2021 lykkedes med en voldsom udvidelse af Sundhed.dk på bare 14 dage, da statsministeren erklærede det Corona-ramte samfund for delvist genåbnet.
Nu har projektet nået sin afslutning, og de tre undervisere fra KEA Digital er enige om, at indsigterne fra forskningen har gjort dem til bedre undervisere, da deres faglige fundament er styrket, hvilket øger troværdigheden yderligere overfor de studerende og omverdenen.
Forskningen blev håndgribelig
Jarl Tuxen, lektor på Datamatiker, er uddannet civilingeniør, og har tidligere arbejdet med den meget teori-tunge del af datalogien, som er ”hardcore matematisk algebra”. Jarl har været vant til, at forskning er noget med at udvælge nogle teorier, opstille nogle hypoteser og så teste disse hypoteser. Selvom det også er en værdifuld erfaring, så var det ikke før det netop afsluttede forskningsprojekt, at han rigtig fik greb om, hvad anvendt forskning er.
I forskningsprojektet har de tre undervisere interviewet centrale aktører hos Sundhed.dk, der lykkedes med en opskalering af dimensioner under corona, da de gik fra relativt få brugere på Sundhed.dk til flere millioner danskere, der skulle tjekke corona-tests. Denne omstilling lykkes de med på bare to uger, og projektet undersøger, hvad der fik den enorme skalering godt i mål. Forløbet viser, hvordan diverse IT-teorier virker og ikke virker i praksis, og det er præcis den praksisnærhed, der gør projektet anvendelsesorienteret, mener Jarl Tuxen.
Bruger sin brancheerfaring
Erik Møller, der til dagligt underviser på 3. semester på Datamatiker-uddannelsen, har selv arbejdet som software-udvikler i mange år, inden han kom til KEA. Han kunne bruge sin erfaring til bedre at forstå, hvilke udfordringer programmørerne fra Sundhed.dk stod med:
”Jeg kunne genkende mange af problematikkerne fra mine 30 år i branchen. For eksempel har jeg været med til at udvikle politiets vagtcentraler, som blev sat i drift i 2005, og som lige siden har kørt på den samme maskine, som så bare er udvidet og udvidet. Og det gør dem meget ufleksible og svære at ændre på. Så nogle af de problemer sundhedsfolkene beskrev med deres databaser og deres gamle servere – det kunne jeg genkende.”
Det er første gang Erik er med i et forskningsprojekt, og det har taget tid at vænne sig til tanken om, at forskning ikke behøver opfinde den dybe tallerken ved for eksempel at designe helt nye, banebrydende algoritmer. De tre undervisere fandt ud af, at det faktisk var et bidrag til forskningen at have et mere organisatorisk blik på IT-udfordringer, og deres resultater viser da også, at det både var organisatoriske og tekniske indsatser, der muliggjorde den hurtige skalering af sundhedsplatformen.
Viser hvad der er vigtigt at lære
Jarl, Erik og Nicklas bruger store dele af deres tid på at undervise, og de har alle tre en oplevelse af, at forskningsprojektet understøtter deres undervisning. Erik fortæller, at man som underviser af datamatikere skal sætte sig ind i et enormt stort område, og det, de studerende skal kunne ifølge studieordningen, kan være ret uoverskueligt. Han mener, at casen med Sundhed.dk kan hjælpe til at vise, hvad der er vigtigt at lære, og hvad der er mindre vigtigt.
”Der er rigtig mange ting, man kunne undervise i – på mit fag er der mindst 30 forskellige. Der er 1000 ting, de studerende skal lære, og et eksempel som dette hjælper med at prioritere, fordi det giver konkret indsigt i hvilke IT-mæssige problemer, man kan komme ud for,” fortæller Erik Møller.
Styrker det faglige fundament og troværdigheden
Foruden at være en hjælp til at prioritere undervisningen, så nævner de tre undervisere også, at et forskningsprojekt gør noget ved ens person. Når man er forskende underviser, får man en større troværdighed, fordi man også har erfaret den viden, man underviser i, gennem forskning ude i branchen.
”Som underviser opererer man med en eller anden form for troværdighed. Det betyder noget, når man for eksempel fortæller studerende hvad ens baggrund er, og hvad man har lavet. Og forskning er med til at styrke ens troværdighed som underviser,” siger Nicklas Frederiksen.
Denne troværdighed, mener Nicklas kommer fra både at være godt inde i sit faglige felt, og have indsigt i hvad der rører sig i industrien.
”Forskning er med til at styrke vores faglige bredde. Det betyder noget, at vi bevæger os i feltet, og at vi lærer og skaber viden om den industri, vi har med at gøre,” fortæller Nicklas, der bl.a. underviser i IT-arkitektur.
Selvom forskningsprojektet formelt er afsluttet, så stopper arbejdet ikke her. De tre herrer vil gerne formidle deres resultater – noget de allerede har gjort på en international konference i Slovenien. Nu har de øjnene rettet mod at skrive en artikel til et fagligt magasin, så projektets viden spredes til branchen. Samtidig har de fået lyst på mere, og vil gerne lave nogle flere forskningsprojekter. Som Nicklas afslutter interviewet med at sige: ”Jeg er sgu blevet ret grebet af det!”
Jarl og Erik er i gang med et nyt projekt, hvis resultater forhåbentlig kan præsenteres på forskningsfestivalen 22. april.
