Innovating sustainable fashion - summer school :: kea.dk
Forskning & Innovation

Innovating Sustainable Fashion - Summer School 2012

Missionen med sommerskolen har været at opkvalificere de studerende og give dem erfaring med at arbejde sammen med studerende fra andre kulturer om at skabe nye innovative koncepter og produkter med et bæredygtigt indhold. Det er en unik mulighed for at blive inspireret af højtkvalificerede undervisere og designere fra de bedste designskoler i Europa. Sommerskolen vil ligeledes styrke netværket mellem skolerne gennem udveksling af viden, erfaringer og undervisningsmetoder.

Med afholdelse af sommer skolen styrkes internationaliseringen ved at samarbejde med andre skoler om et fælles projekt og hvorved de involverede parter får indblik i, hvordan man arbejder med at udvikle dette vidensområde andre steder. Og så får underviserne nogle nye samarbejdspartnere og en nyttig erfaring med at lave et kort, intensivt undervisningsforløb.

Sommerskolen har givet de studerende en dybere forståelse af et modeprodukts livscyklus ud fra en ’vugge til vugge-tilgang. Undervisningsforløbet har bl.a. budt på genbrug og re-design af aflagte cowboybukser samt udvikling af en bæredygtig produktions- og markedsføringsstrategi. Undervisningen har bestået af lige dele teori og praksis i form af workshops og projektarbejde, hvor de studerende arbejder sammen i grupper omkring forskellige temaer.

Sommerskolen er blevet støttet økonomisk af EU's Erasmus-program.

London College of Fashion vil fortsætte sommer skolen i London. Forventet tidspunkt for afholdelse er juli 2013. Studerende fra KEA har mulighed for at deltage. Mere information vedr. krav m.m. vil være tilgængelig her på siden januar 2013.

Læs mere om sommer skolen på den tilhørende blog

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster