Studieaktivitet :: kea.dk
KEA life

Studieaktivitet

Et godt uddannelsesforløb og en god eksamen kræver, at du er studieaktiv og bidrager til at skabe et godt samarbejde på holdet, og at du sørger for at få hjælp, når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at du er aktiv og deltager i undervisningen, afleverer dine opgaver til tiden og går til eksamen. Hvis du ikke er aktiv eller ikke aktiv nok, kan du få svært ved at finde studerende, der vil være i gruppe med dig. Hvis du ikke er studieaktiv kan du risikere ikke at kunne bestå dine eksamener, eller i værste fald blive frameldt eksamener.


Du kan med fordel lave en ugekalender over dels semestrets oplæg, større opgaver og eksaminer dels dit studiearbejde, erhvervsarbejde og din ferie. Der skal være plads til fridage, der giver gode oplevelser med kæreste, venner og familie. Sådanne dage får du ny energi og lyst til at vende tilbage til bøgerne. Planlægningen skaber overblik, så du kan nå det hele og undgå stress.


Sygdom, barsel eller andet kan betyde, at du har brug for en orlovsperiode. Sørg for at få talt med studievejledningen. Bliver du bare væk, kan du risikere at miste din studieplads.

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster