Jobmuligheder :: kea.dk
Uddannelser

Jobmuligheder

Bygningskonstruktører har mange muligheder for ansættelse inden for byggebranchen.

Bygningskonstruktøren er først og fremmest beskæftiget med bygge- og anlægsarbejder, men bygningskonstruktøren er også ansat i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen, fx i stat og kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i banker og kreditforeninger, og i teknologiske institutter.

Find aktuelle jobannoncer via følgende link:
Byggetekniker job

Rådgivende arkitekter og ingeniører

Hos rådgivende arkitekter og ingeniører arbejder bygningskonstruktøren med planlægning af byggeprojekter fra forslag til færdig projektering, bl.a. med:

  • at planlægge bygningers konstruktioner og tekniske installationer
  • at udarbejde økonomiske overslag, tids- og arbejdsplaner
  • at tilrettelægge og gennemføre udbud og licitation
  • at lede og koordinere entreprenørernes arbejde på byggepladsen
  • at føre tilsyn med kvalitet, pris og tid
  • at planlægge og styre gennemførelse af projekteringen på tegnestuen

Entreprenører

Hos entreprenører arbejder bygningskonstruktøren bl.a. med:

  • at udarbejde tilbud på bygge- og anlægsarbejder
  • at planlægge og lede arbejdet på byggepladsen
  • at føre tilsyn og kontrol med kvalitet, pris og tid

Byggevareproducenter

Hos byggevareproducenter arbejder bygningskonstruktøren bl.a. med:

  • at projektere byggevarekomponenter
  • at udarbejde tilbud på produktion og levering
  • at planlægge produktionen på værksted, fabrik og byggeplads

Få svar på dine spørgsmål om uddannelser, efteruddannelseroptag og KEA generelt eller find os på Facebook, Linkedin og Youtube.
Har du kommentarer til siden? Skriv til webmaster